*

USA

Donald Trump til sin udenrigsminister: Spar på kræfterne - spild af tid at forhandle med raketmanden

Udmeldingen kommer efter forlydender om diplomatiske forhandlinger mellem USA og Nordkorea.

Den amerikanske præsident, Donald Trump, puster på ny til den anspændte situation mellem USA og Nordkorea.

I en række tweets skriver han - henvendt til sin udenrigsminister, Rex Tillerson - at der ikke er noget perspektiv i at forhandle med Nordkorea.

Trump tordner efter Nordkoreas tale i FN: »De vil ikke være her meget længere«

Det sker, efter der er kommet forlydender om, at der er opstået diplomatiske forhandlinger mellem USA og Nordkorea.

»Jeg sagde til Rex Tillerson, vores vidunderlige udenrigsminister, at han spilder sin tid, når han prøver at forhandle med raketmanden (Nordkoreas leder Kim Jong-un red.). Spar krudtet Rex, vi vil gøre, hvad der er nødvendigt«, skriver Trump på Twitter.

Tonen mellem Donald Trump og Kim Jong-un er eskaleret, efter Trump først holdt en tale ved FN's generalforsamling, hvor han kaldte Kim Jong-un for »raketmanden«.

Kort efter fik han et modsvar fra den nordkoreanske udenrigsminister, Ri Yong-ho, samme sted.

Udenrigsministeren kaldte Trump »Præsident Ond« og »en mentalt afsporet person fuld af storhedsvanvid«, ligesom Yong-ho kom med en direkte advarsel til Trump og resten af USA.

»Han (Trump, red.) har begået en uigenkaldelig fejl, der gør det endnu mere uundgåeligt, at vores raketter besøger det amerikanske fastland«.

Det fik Donald Trump til at reagere på Twitter.

»Har lige hørt Nordkoreas udenrigsminister tale i FN. Hvis han afspejler den lille raketmands holdninger, så vil de ikke være her ret meget længere,« skriver Donald Trump.

Tidligere har Kim Jong-un kaldt Trump en »mentalt forstyrret olding«, mens Nordkorea i starten af september gennemførte landets sjette atomprøvesprængning.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

3 mia. kr. for at reklamere for en gammel bog

Et kæmpestort, nyt museum for Biblen byder på enhver tænkelig vinkel af den hellige bog. Man kan gå på vandet, tage et smut til det gamle Nazaret eller flyve en tur over den amerikanske hovedstad.
TV anbefaler
Analyse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her