Annonce
USA

Donald Trump kalder Kim Jong-un en »gal mand«: Han vil blive testet som aldrig før

Den amerikanske præsident og Nordkoreas leder beskylder hinanden for at være gale.

Fotos: AP

Ordkrigen mellem den amerikanske præsident og Nordkoreas leder fortsætter med at eskalere.

Fredag har Donald Trump på et af sine foretrukne sociale medier skrevet, at Kim Jong-un » tydeligvis er en gal man, der ikke har noget imod at sulte og dræbe sit folk« og varslet, at lederen af det nordkoreanske regime vil blive »testet som aldrig før«.

Han uddyber ikke i de 140 tegn på Twitter, hvordan Kim Jong-un vil blive »testet«, men truslen kommer umiddelbart efter, at den nordkoreanske leder selv har langet ud efter USA's præsident.

»Jeg vil med sikkerhed tæmme den mentalt forstyrrede, amerikanske senile olding med bål og brand,« sagde Kim Jong-un fredag i følge Washington Post.

Kim Jong-un til Trump: »Jeg vil tæmme den mentalt forstyrrede, senile olding med ild«

Nordkorea vil overveje "det mest voldsomme modtræk i historien" mod USA, lød det fra lederen, efter Trump tirsdag var gået på talerstolen ved FN's generalforsamling med en udmelding om, at amerikanerne ikke har andre valg end fuldstændigt at ødelægge Nordkorea, hvis ikke regimet ophører med at true USA.

USA har netop skærpet sine sanktioner mod Nordkorea yderligere med en udmelding, der især retter sig mod Kina, som stadig er Nordkoreas største handelsparter: Man vil blokere kinesiske banker eller banker andre steder i verden fra at gøre forretninger i USA, hvis de på nogen måde beskæftiger sig med eksport og import fra og til Nordkorea.

»De kan vælge om de vil lave forretninger med USA eller med Nordkorea. De kan ikke handle med begge,« sagde den amerikanske finansminister, Steven Munchin.

Omdrejningspunktet for konflikten er Nordkoreas atomprogram og missiltests, som også tidligere har fået Donald Trump til at true regimet med bål og brand. Efter Nordkorea den 3. september gennemførte sin sjette og den hidtil kraftigste atomtest har samtlige lande i FN's sikkerhedsråd har fordømt missilaffyringerne - også Nordkoreas nærmeste allierede, Kina.

Natten til tirsdag den 12. september stemte rådets medlemmer enstemmigt for at vedtage den niende runde af sanktioner mod Nordkorea. Der blev bl.a. indført en begrænsning på Nordkoreas import af råolie og et totalforbud mod at importere tekstiler fra Nordkorea.

USA's FN-ambassadør, Nikki Haley, kaldte i forbindelse med afstemningen sanktionerne for de hårdeste tiltag mod Nordkorea nogensinde. Trump sagde dog få timer efter, at han mente, der kun var tale om et lille skridt, som ikke var noget i sammenligning med, hvad der ultimativt ville blive nødt til at ske.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
USA
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International
Analyse
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her