Enigt FN’s Sikkerhedsråd indfører skærpede sanktioner mod Nordkorea
Kina og Rusland bakker op efter udspil fra USA blev udvandet.
San Francisco
FN’s Sikkerhedsråd har enstemmigt besluttet at skærpe sanktionerne mod Nordkorea som følge af, at landet den 3. september gennemførte en sjette og den hidtil kraftigste atomtest.
De nye indgreb har til formål at ramme Pyongyangs årlige eksport på 1,3 mia. dollar og inkluderer en embargo mod import af tekstiler fra Nordkorea, et stop for at ansætte flere nordkoreanske arbejdere samt et loft over olieeksporten, som ventes at reducere leverancerne til Nordkorea med 30 pct.
USA opnåede opbakning fra Kina og Rusland, efter at et udspil fra Washington blev betydeligt udvandet.
USA havde oprindeligt lagt op til en total olieembargo plus internationale indefrysninger af aktiver tilhørende den nordkoreanske regerings og landets leder Kim Jong-un. Forud for afstemningen havde både Rusland og Kina signaleret, at det kunne de ikke gå med til. Ruslands præsident Vladimir Putin sagde i sidste uge, at Nordkorea hellere vil »spise græs« end bøje sig for pres.
Det er den niende med runde sanktioner, som det 15 mand store sikkerhedsråd har vedtaget siden 2006 mod Nordkoreas atom- og missilprogram.
»Kombineret med tidligere resolutioner fra FN’s Sikkerhedsråd er 90 pct. af Nordkoreas officielt registrerede eksport på 2,7 mia. dollar nu sanktioneret,« fastslog USA’s FN-ambassadør Nikki Haley i sine bemærkninger i sikkerhedsrådet.
Hun kaldte det de stærkeste sanktioner mod Nordkorea.
»I dag siger verden, at det aldrig vil acceptere et atombevæbnet Nordkorea. Det er alene, det er er mørkt, og det bliver mørkere,« fortsatte Haley om det nordkoreanske regime: »Vi har lært, at halvhjertede indgreb mod regimet ikke virker.«
I en udtalelse forud for afstemningen forsvarede Nordkorea sit våbenprogram, som det kaldte »legitime forsvarstiltag.« Udtalelsen beskrev også USA som en »blodtørstig bæst, som er besat af med en vild drøm om at vende landets atomudvikling.«