Trumps Nordkorea-trussel kan få apokalyptiske konsekvenser for verdensøkonomien, advarer eksperter

San Francisco

FN’s Sikkerhedsråd indledte mandag diskussioner om skærpede sanktioner mod Nordkorea som følge af weekendens prøvesprængning med en påstået brintbombe.

USA’s præsident Donald Trump truede forinden med, at USA er parat til at stoppe samhandel med lande, hvis de fortsætter med at handle med Nordkorea.

Men hvilke sanktioner er det overhovedet muligt at indføre mod Nordkorea? Og hvad sker der, hvis Trump gør alvor af sin trussel om at straffe andre lande?

Men resolution 2371 er det blot en måned siden, at FN sidst skærpede sine sanktioner mod det lukkede regime; disse var rettet mod Nordkoreas eksport af kul, jernmalm og fisk, som sammen med tekstiler udgør landets vigtigste handelsvarer.

Et notat fra tænketanken Peterson Institute for International Economy (PIIE) viser dog, at eksporten af kul, jernmalm og fisk allerede er faldet drastisk.

Tekstiler udgør stadig et vigtigt eksportområde og kan således blive et nyt fokus for sanktioner, selvom tal viser, at eksporten også her er faldet.

Noget, der ville ramme regimet langt hårdere, var, hvis Kina stoppede eksporten af råolie.

Hvor meget Kina præcist eksporterer, er der ingen, der ved. Kina holdt op med at opgøre tallene i 2013. Men hvis Kina lukkede for oliehanerne, ville det uden tvivl være slemt for Nordkoreas økonomi.

Selvom de internationale sanktioner måske er effektive på lang sigt, er Nordkorea blevet »dygtig til« at komme omkring, fortæller Jonathan Pollack, en senior fellow ved tænketanken Brookings Institution til tv-stationen CNBC.

»Så hvis kineserne eller russerne ville være parat til at begrænse eller suspendere olieleverancerne, ville det potentielt have en meget større effekt end de øvrige sanktioner,« tilføjer han.

Kina, som står for omkring 90 pct. af Nordkoreas udlandshandel - en stigning fra 64 pct. i 2015, er imidlertid modvillig til at tage skridt, der kan få styret til at falde. Nordkorea ses som en buffer mod amerikansk indflydelse i regionen.

Kina er også leverandør til en anden vigtig vare: kontanter: Mange nordkoreanere arbejder i Kina og sender penge hjem. Kinesiske eksportvirksomheder hjælper dem ifølge New York Times med at veksle, og det er med til at holde hjulene i den nordkoreanske økonomi i gang. En analytiker kalder det til avisen »en handelsbaseret penge-hvidvaskningsprogram.«

I USA har det skabt mistillid til, at Kina vil sætte effektivt ind for at styre Kim Jung-un’s våbenambitioner. Det er en af årsagerne til, at USA nu taler om at ramme andre lande med sanktioner, hvis de fortsætter med at handle med Nordkorea.

Trumps regering har allerede taget skridt på den konto og indførte i sidste måned sanktioner mod en stribe russiske og kinesiske virksomheder og personer. I juni blokerede det amerikanske finansministerium også en regional kinesisk bank fra at få adgang til det amerikanske finanssystem.

Men USA kan gå meget hårdere til værks, skriver Anthonyu Ruggiero, en tidligere ansat i USA’s finansministerium, i et indlæg på Fox News.

»Kinesiske banker er afgørende for disse illegale netværk, og Trump-regeringen er nødt til at ramme dem for at skabe et pres på et nyt niveau,« lyder det.

Dette var uden tvivl også årsagen til Trumps trussel om, at USA vil stoppe med at handle med lande, som handler med Nordkorea. Problemet er, at det også vil ramme USA’s økonomi. Og i så fald hele verdensøkonomien.

Ud over Kina handler Indien, Rusland og Pakistan f.eks. også med styret i Pyongyang. Men mens Nordkoreas eksport har en samlet værdi af omkring 3 mia. dollar, importerede USA i 2016 alene fra Kina varer for 463 mia. dollar og eksporterede varer til Kina for 116 mia. dollar.

Så hvis Trump gør alvor af at skære de handelsforbindelser over, vil det få »apokalyptiske« konsekvenser for verdensøkonomien, advarer Taylor Griffin, en tidligere talsperson i det amerikanske finansministerium til tv-stationen NBC News.