FN-chef frygter for pressefrihed i USA efter Trumps udfald

Journalister er uhæderlige mennesker, siger Trump. Det bringer pressefriheden i USA under pres, mener FN-chef.

Artiklens øverste billede
FN's menneskerettighedschef Zeid Ra'ad al-Hussein. Foto: Salvatore Di Nolfi/AP

Pressefriheden i USA er under pres, mener FN’s menneskerettighedschef, og det skyldes præsident Donald Trump.

Præsidentens nedsættende bemærkninger om journalister kan ifølge Zeid Ra’ad al-Hussein være opildnende og give Trumps støtter lyst og mod til at angribe visse grupper.

- Der er sket en meget chokerende vending. I sidste ende kan det blive farligt, siger Zeid Ra’ad al-Hussein.

FN-chefen peger på, at pressefriheden ikke blot er en grundpille i den amerikanske forfatning. Det er også en frihed, som landet har forsvaret flittigt.

Bemærkningen fra al-Hussein falder, efter at Trump i sidste uge vakte opsigt med sin kritik af forskellige mediers dækning af racevold i Virginia.

På et politisk møde i Phoenix langede Trump 22. august ud efter journalister, som han kaldte ”helt og aldeles uhæderlige mennesker”.

Han beskyldte reportere, som ”ikke elsker vort land”, for at være den sande årsag til splittelsen i USA.

- Det er på tide, at vi udstiller og udfordrer de uærlige medier for den rolle, de spiller i at splitte landet. Og ja, de forsøger i øvrigt at stjæle vor historie og arv, sagde Trump.

Folk i det store publikum svarede med jubel: ”CNN stinker! CNN stinker!”

I Charlottesville i delstaten Virginia påkørte og dræbte en mand 12. august en kvinde, der deltog i en demonstration mod tilhængere af hvidt overherredømme og andre nationalister fra den yderste højrefløj.

Umiddelbart efter de dramatiske begivenheder sagde Trump, at volden kom ”fra mange sider”.

Efterfølgende blev Trump stærkt kritiseret for ikke klart at have fordømt de nynazister, medlemmer af Ku Klux Klan og ekstremister, som tog del i urolighederne.

Et par dage senere uddybede Trump, at man ”på den ene side havde en gruppe, som var meget slem”, og på den anden ”en meget voldelig”.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.