Ecstacy i sidste godkendelsesrunde som PTSD-behandling i USA

Kan psykedelisk festnarko bruges til at behandle krigsveteraner for deres traumer?

Måske. Det peger et amerikansk forskningsprojekt på - og projektet har nu nået sidste kliniske forsøgsrunde hos de amerikanske myndigheder, og er endda blevet sat på listen over produkter, der skal behandles hurtigt. Det skriver The Washington Post.

Brugen af det psykedeliske stof ecstasy hos krigsveteraner betegnes af de amerikanske fødevare- og stofmyndigheder, FDA, som et »gennembrud« ifølge det amerikanske medie.

Hvis det fremtidige forsøg kaster samme resultater af sig som tidligere, kan stoffet blive godkendt til medicinsk brug i 2021.

Forsøgene har været undervejs i flere år blandt fortalere for brugen af psykedeliske stoffer. Forskerne - bl.a. tidligere hippier, der brugte psykedeliske stoffer i 1960’erne - valgte derfor en udsat gruppe, hvor behovet for behandling var bredt anerkendt som nødvendig.

Ikke desto mindre er det ikke kun de tidligere hippier, der nu skæver til ecstasy som behandlingsform - men også de amerikanske myndigheder og anerkendte personer i den amerikanske hær, skriver The Washington Post.

Efter årtier med adskillige krige er PTSD, Post-Traumatisk Stress Syndrom, et voksende problem i USA. Ifølge det amerikanske medie anslår nogle eksperter, at mellem 11 og 20 pct. af soldater, der har tjent i enten Irak eller Afghanistan, lider af sygdommen.

»Vi er i denne mærkelige situation, at et af de mest lovende terapiformer også viser sig at være i den øverste kategori af forbudte stoffer,« siger den pensionerede brigadegeneral, Loree Sutton, der indtil sin pension i 2010 var den højeststående psykiater i den amerikanske hær.

Psykedeliske stoffer har meget stor stigma forbundet til sig i den amerikanske hær og de amerikanske myndigheder, lyder det fra Washington Post.

Men omfanget og alvoren af PTSD gør de fordomme irrelevante, mener Loree Sutton.

PTSD er kendt for at hæmme ofre i at håndtere deres originale traume, der kommer fra krigen, hvilket gør almindelig tale-terapi ineffektiv i mange tilfælde. Men da virkningen af ectasy bl.a. giver brugere en mindskning af frygt og en dyb følelse af kærlighed og accept, har det ifølge studierne vist sig at have gavnlige effekter i at få veteranerne til at åbne op og bearbejde deres traumer.

I forsøgene blev veteraner doseret med MDMA, den rene form af ecstasy, hvorefter de fik otte timers terapi af tre omgange i alt. I forsøgene, hvor de amerikanske myndigheder har været involveret, oplevede 61 pct. af de godt 100 deltagere at have markant færre symptomer. Nogle passede ikke engang under kriterierne for PTSD længere.

Opfølgningsstudier et år senere viste, at 67 pct. af forsøgspersonerne ikke længere led af sygdommen.

Næste år begynder en række større undersøgelser, hvor 230 forsøgspersoner vil blive inddraget. Det er den afsluttende runde inden godkendelse, skriver New York Times.

Man kan dog ikke se bort fra farerne ved brugen af ecstasy som behandlingsform, mener flere andre forskere. MDMA i sin reneste form har også risici – høje doser kan give angst, forøgelse af stresshormoner og kronisk brug kan skade hukommelsen.

»Jeg mener, det er en farlig substans,« siger Andrew Parrott, psykologiprofessor ved Swansea University i Wales til Washington Post.

Han har i årevis forsket i stoffet og frygter, at brugen af stoffet i medicinske henseende, vil give folk et indtryk af, at det er et sikkert stof.

Den betragtning er han ikke alene om.

»Det er et stof, der får dig til at få det godt, og vi ved, at folk er tilbøjelige til at misbruge det. Forlænget brug kan føre til alvorlig hjerneskade,« siger Charles R. Marmar, førende PTSD-forsker og leder af den psykiatriske afdeling af New York Universitys Langone School of Medicine til New York Times.

Men nye behandlingsmetoder er tiltrængte, mener den amerikanske forsker, der ikke er tilknyttet studiet.

Ifølge ham er studiet stadig lovende, fordi de nuværende bedste terapimetoder mod PTSD kun hjælper 30 til 40 pct. af patienterne.

Ifølge The Independent begyndte studiet med krigsveteraner i 2010 og en mulig godkendelse kan altså ske allerede i 2021.