Sådan er den benhårde sherif, som Trump har benådet

Joe Arpaio er kendt for at styre sit område med hård hånd som sherif.

Artiklens øverste billede
Det gode forhold mellem tidl. sherif Joe Arpaio og præsident Donald Trump kom sheriffen til gode, da præsident Trump valgte at benåde ham for at have set bort fra en dom. Foto: AP/Mary Altaffer

Fredag kunne den tidligere sherif Joe Arpaio på 85 år ånde lettet op. Præsident Donald Trump havde benådet ham for at se bort fra en dom fra 2011 - og dermed slap Arpaio for maksimumstraffen på seks måneders fængsel og en bøde. Arpaio var dømt for at have gået specifikt efter latinamerikanske borgere i det offentlige rum, bl.a. i trafikken.

Sheriffen fik rosende ord med på vejen af præsident Trump, der har udtalt, at sheriffen »har gjort meget i indsatsen mod illegal indvandring«.

Men hvem er Joe Arpaio?

Han er i USA kendt for at have været »den sejeste sherif« - tidligere er han blevet kaldt »den ondeste sherif«, men det øgenavn har han selv frabedt sig.

Joe Arpaio blev født i Springfield i Massachussets. Han var først i militæret, hvor han blev officer, og siden blev han politibetjent, skriver BBC. I 1993 blev han sherif i Maricopa-området i Arizona.

Fra start lagde han en hård linje - og har flere gange hørt for at gå hårdnakket efter udenlandske borgere. Han blev dog genvalgt gentagende gange, indtil han sidste år tabte valget.

Især de latinamerikanske borgere følte sig ramte af Arpaios arbejde, der ofte blev kritiseret. Talte fangerne spansk, blev de straffet, oplyser BBC.

Han er også blevet kritiseret for at tvinge fanger til udelukkende at spise vegetarisk - det var sundt og sparede ham penge, lød det fra sheriffen ifølge Financial Times.

Som nyvalgt sherif startede han ”Tent City” ("Telt byen"), et udendørs fængsel, der af flere blev kritiseret, bl.a. fordi Maricopa-området kan nå op i meget høje temperaturer. Fængslet har han selv tidligere omtalt som en »koncentrationslejr«.

Fangerne blev iklædt lyserødt undertøj og sokker samt sort-hvide, stribede fængselsdragter. De blev tvunget til at arbejde, mens de var sammenlænkede. Det udendørs fængsel var ment som en løsning på overfyldte fængsler, udtalte han dengang.

Den nyligt valgte sherif i området meddelte i april i år, at Tent City ville blive lukket.

Det lokale medie Phoenix New Times anslår, at Joe Arpaio på et år brugte godt 44 mio. amerikanske dollars i sit arbejde mod de illegale indvandrere. Mediet peger desuden også på, at omkring 160 personer er døde i fængslet under hans tid som sherif - en fjerdedel af dødsfaldende er forårsaget af selvmord, mens årsagen er ukendt for knap halvdelen.

Trods kontrovers blev Joe Arpaio dog genvalgt gentagende gange indtil 2016, hvor han gik af som sherif.

I juli sidste år blev han dømt for at have set bort fra den dom, han fik i 2011.

Dommen lød på, at Joe Arpaio og hans betjente systematisk gik efter latinamerikanere i deres jagt på illegale indvandrere i det offentlige rum.

Præsident Donald Trumps benådning af ham har ført til stor debat. Flere kilder, bl.a. Vanita Gupta, formand for Leadership Conference on Civil and Human Rights, en amerikansk menneskerettighedsforening, har udtalt, at Trump derved billiger racisme.

Joe Arpaio var dog selv glad og lettet over benådningen og takkede Trump på Twitter. Arpaio kaldte dommen resultatet af en »politisk heksejagt«:

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.