USA overvejer at bombe IS i Filippinerne med droner

USA's militær kan måske allerede tirsdag få grønt lys til at bombe IS fra luften i Filippinerne.

Artiklens øverste billede
Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, har mødt internationale fordømmelse, efter han er blevet knyttet til drab på 1.400 mennesker. Fra Det Hvide Hus lyder en forsikring om, at USA's støtte til Filippinernes kamp mod IS ikke skal ses som en støtteerklæring til Duterte. Foto: Bullit Marquez/AP

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, overvejer at bombe Islamisk Stat (IS) med droner i Filippinerne.

Det fortæller to kilder fra forsvarsministeriet til NBC News.

Pentagon kan måske allerede tirsdag få grønt lys til angrebet, der i givet fald vil blive en del af en fælles operation med filippinske soldater på landjorden.

Hvis operationen bliver godkendt, vil USA være i stand til angribe den militante bevægelse, der truer flere af stormagtens allierede i regionen.

Filippinske styrker har i længere tid kæmpet mod IS på en række af landets sydlige øer.

Det amerikanske militær har i adskillige år delt efterretninger med Filippinerne.

- Vi har haft en konstant tilstedeværelse med antiterrorberedskab i Filippinerne i 15 år, siger Jeff Davis, talsmand for Pentagon, til NBC News.

De filippinske landstyrker bliver støttet af en lille gruppe amerikanske soldater i kampen mod IS.

Den amerikanske udenrigsminister, Rex Tillerson, oplyste mandag på et møde i Filippinernes hovedstad, Manila, at USA støtter den filippinske regering i kampen mod IS.

- Vi forsyner dem med træning og hjælp til at håndtere fjenden, der kæmper på en måde, som er fremmed for de fleste, sagde Rex Tillerson på mødet med præsident Rodrigo Duterte.

USA støtter Filippinerne, selv om Dutertes kamp mod narkokriminelle i landet har mødt udbredt international fordømmelse.

Ifølge Amnesty International kan Duterte knyttes til drab på flere end 1400 mennesker i forbindelse med hans omstridte krig mod narkokriminalitet.

Rex Tillerson understreger, at USA's støtte til Filippinernes kamp mod IS ikke skal ses som en støtteerklæring til Duterte.

- Jeg ser intet modstridende i at hjælpe dem med situationen og vores syn på andre bekymringer om menneskerettigheder i deres kamp mod narkokriminalitet, siger udenrigsministeren.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.