Fortsæt til indhold
USA

Trump Jr. kan ende i offentlig høring efter russermøde

Senatet har gjort det muligt at indkalde flere af Trumps topfolk.

Donald Trump Jr. kan ende i en offentlig høring over sin forbindelse til russiske repræsentanter. Det kom frem sent tirsdag, da den demokratiske toppolitiker Dianne Feinstein talte med CNN, skriver Reuters.

Feinstein sidder i senatets retsudvalg, der er ét blandt flere udvalg, som efterforsker en mulig forbindelse imellem Donald Trump og Rusland under sidste års præsidentvalgkamp.

Også lederen af Trumps valgkampagne, Paul Manafort, er clearet til en offentlig høring.

Senatets udvalg valgte at udskyde tirsdagens afhøringer i sagen, men de fortsætter igen onsdag. Flere har spekuleret i, om det skyldes indkaldelsen af Manafort eller Trump Jr., men endnu er intet meldt officielt ud.

Til abcnews siger Både Feinstein og udvalgets republikanske formand, Chuck Grassley, dog, at de vil have Trump Jr. indkaldt allerede i denne uge.