Amerikansk stat på vej til at udstede kræftrisiko ved at bruge Roundup

Ukrudtsmidlet bliver brugt i Danmark og mere end 160 lande.

Artiklens øverste billede
Flere miljøorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening har opfordret haveejere og landmænd til at lade være at bruge ukrudsmidlet Roundup af hensyn til blandt andet grundvandet og dyreliv. Roundup bliver solgt i mere end 160 lande, heriblandt i Danmark.

Den kendte havemand og tv-vært, Søren Ryge Petersen, blev ganske upopulær efter at have brugt det i et af sine programmer, og generelt vækker ukrudtsmidlet Roundup stor debat - primært på grund af miljøhensyn.

Nu har den amerikanske stat Californien taget det første skridt til at kræve advarselsmærker på Roundup-flaskerne. Der sker, fordi produktet er mistænkt for at kunne føre til kræft.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Det er ingrediensen glyphosate, der er under mistanke for at kunne lede til kræftsygdomme og vil komme på statens liste over skadelige stoffer.

Tidligere har verdenssundhedsorganisationen, WHO’s, kræftagentur, IARC, udgivet en rapport, der konkluderede, at glyfosat sandsynligvis var kræftfremkaldende.

Firmaet bag produktet, Monsanto, har protesteret og argumenterer for, at der ikke er nogen kræftrisiko ved at bruge Roundup, og at advarslerne på flaskerne kan skade salget af produktet.

Over 1300 indbyggere i staten har gjort indsigelse i sagen, og en talsmand for statens miljøafdeling slår fast, at man vil kigge dem alle sammen igennem.

Debatten kredser blandt andet om, hvorvidt mængden af glyphosate er høj nok til at udgøre en reel risiko.

Roundup bliver solgt i mere end 160 lande, heriblandt i Danmark.

Flere miljøorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening har opfordret haveejere og landmænd til at lade være at bruge ukrudsmidlet af hensyn til blandt andet grundvandet og dyreliv.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen