Det danske frisind lever videre i USA

Efterkommerne til de danskere, der rejste til USA i 1800-tallet, har i overraskende grad stadig danske værdier.

Artiklens øverste billede
Fra 1840 til 1914 udvandrede 35 millioner europæere til Amerika. 309.000 kom fra Danmark. Foto: Wikimedia Commons

Danmark var det første land i verden til at legalisere billedpornografi i 1969, og danskerne har altid været kendte for den frie indstilling til kontroversielle temaer.

Og det viser sig, at dette frisind faktisk ligger dybt begravet i vores etnografiske 'DNA'. Den liberale indstilling kan nemlig stadig spores hos efterkommerne af de danske udvandrere, som søgte lykken i USA, ifølge en ny doktorafhandling fra Syddansk Universitet.

Afhandlingen er skrevet af Torben Grøngaard Jeppesen, der er professor på SDU og museumschef ved Odense Bys Museer. Han har i samarbejde med ti historiestuderende kortlagt de danske indvandreres demografiske, sociale og kulturgeografiske forhold i USA fra 1850, da udvandringen begyndte og frem til år 2000.

»Jeg har studeret en masse dybdegående interviews med amerikanere med forskellige baggrunde. De er blandt andet blevet spurgt ind til homoseksuelles ret til at gifte sig, retten til fri abort, emigranter og våben f.eks., og her er det tydeligt, at fjerde-femte generation af danske efterkommere har holdninger, der ligner danskernes i dag,« siger Torben Grøngaard.

»Vi har en høj grad af social tillid, vi stoler på naboen, politiet og sygehusvæsnet. Vi går ind for homoseksuelles ret til at gifte sig og retten til fri abort. Og sådan har store dele af de danske efterkommere det stadig,« forklarer han.

At det forholder sig sådan kan overraske. For afhandlingen, der blev præsenteret i magasinet "Ny Viden",  fortæller også, at danskerne, sammenlignet med vores norske og svenske naboer, faktisk var blandt de bedste til at tilpasse sig de amerikanske normer ved ankomsten til "det vilde vesten".

»Meget afhænger af hvad du tænker, når du stiger af skibet. Nordmændene og svenskerne valgte i høj grad at bosætte sig i kolonier, hvor de følte sig mere trygge, en større del af danskerne tog chancen,« siger Torben Grøngaard.

»De fleste danskere var rigtig gode til at tilpasse sig det amerikanske samfund med det samme. De kom med mere overskud. Nordmændene og svenskerne flyttede i hele bygder og slog sig ned samme sted. Det betød, at danskerne hurtigere blev en del af det amerikanske samfund, og hver gang du bryder med dit etniske emigrantmiljø, kan det spores positivt i de efterfølgende generationer,« siger Torben Grøngaard.

»De danske efterkommere har økonomisk set klaret sig bedre end svenskerne og nordmændene, der søgte trygheden. Da danskerne ankom, søgte de i stedet efter de bedste jobs og den bedste jord til landbrug,« siger han.

Ifølge ham skal vedligeholdelsen af det danske frisind findes i den religiøse baggrund, som de fleste danskere ankom til Amerika med.

»Den lutheranske kirke har en barmhjertighed og hjælpsomhed over sig, mens den katolske f.eks. på nogle områder kan være mere fordømmende. På den måde var der nogle grundværdier, som blev grundlagt i 1800-tallet, og som de næste generationer har taget med sig,« forklarer Torben Grøngaard, der dog forventer, at jo længere tid der går, jo mindre vil de 1,4 millioner amerikanere med danske rødder have tilfælles med deres danske forfædre.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen