Fakta: Forstå Muellers rolle i Ruslands-undersøgelse
Alle øjne er rettet mod den tidligere FBI-chef, der nu skal undersøge urent trav mellem Trump og Rusland.
Den tidligere FBI-chef Robert Mueller blev onsdag lokal tid udnævnt som såkaldt specialanklager undersøgelserne af Ruslands forsøg at påvirke USA's præsidentvalg i 2016
Stillingsbetegnelsen dækker over en form for efterforsker, der har udvidede beføjelser og uafhængighed sammenlignet med konventionelle efterforskere.
Robert Mueller får ansvaret for både at undersøge, hvorvidt Rusland påvirkede præsidentvalget, og hvorvidt Donald Trumps stab samarbejdede med russerne under valgkampen.
En specialanklager har - sammenlignet med en almindelig anklager - mere spillerum i efterforskningen.
En sådan anklager udpeges, når der er risiko for en interessekonflikt i forbindelse med en traditionel efterforskning.
Det sker også, hvis det er i offentlighedens interesse at udpege en udenforstående myndighed til at stå i spidsen for undersøgelsen.
En specialanklager er ikke forpligtet til at holde sine overordnede orienteret om undersøgelsens forløb. Dermed har Robert Mueller heller ikke pligt til at aflægge rapport til præsidenten.
Mueller er blevet udpeget af USA's vicejustitsminister, Rod Rosenstein.
Rod Rosenstein stod for udnævnelsen, efter at justitsminister Jeff Sessions er erklæret inhabil, da han undlod at fortælle om sine samtaler med den russiske ambassadør under en høring i Senatet.
En specialanklager kan udsende stævninger og anmode om øgede ressourcer i efterforskningen. Vedkommende skal dog underrette justitsministeriet herom.
Justitsministeren kan i givet fald nægte den slags anmodninger, og justitsministeren har også mulighed for at afsætte specialanklageren, hvis der opstår en interessekonflikt under efterforskningen.
En af de bedst kendte specialanklagere er Archibald Cox, der stod i spidsen for Watergate-undersøgelserne. Efterforskningen førte til, at præsident Richard Nixon måtte trække sig fra posten.
Richard Nixon krævede Archibald Cox fyret, efter at Cox havde udstedt stævninger for at få adgang til optagelser af Nixons telefonsamtaler fra Det Hvide Hus.
Den daværende justitsminister, Elliot Richardson, nægtede at fyre Cox og sagde selv op hurtigt efter. Det samme gjorde vicejustitsminister Willam Ruckelshaus.
Kilder: AFP