*

USA

SeaWorld har fået sin sidste nyfødte spækhugger

Den omdiskuterede forlystelsespark sætter nu et endeligt punktum for sit avlsprogram.

Med den seneste kalv har SeaWorlds tre forlystelsesparker nu i alt 23 spækhuggere i fangenskab. Om den nyeste hval kommer til at leve hele sit liv i fangenskab er dog uvist. Foto: Chris Gotshall/SeaWorld Parks & Entertainment via AP

Onsdag fødte den 25-årige spækhugger Takara en kalv efter at have været drægtig i halvandet år.

Den nye hval så dagens lys i forlystelsesparken SeaWorld i San Antonio, den største af det amerikanske firmas tre parker, der er kendt for sine opvisninger med bl.a. spækhuggere, søløver og delfiner.

»Det er en spændende og følelsesmæssig dag for os hos SeaWorld, og vi er alle så stolte over at kunne præsentere den her spækhugger for verden efter et halvandet års planlægning, observering og særlig pleje,« lød det onsdag i en officiel erklæring fra Chris Bellows, underdirektør i SeaWorld.

Dermed blev der sat et endeligt punktum for SeaWorlds avlsprogram, idet det sidste år blev annonceret, at firmaet nedlagde sit avlsprogram med spækhuggerne, også kendt som "dræberhvalerne".

Fakta
  • Spækhuggeren er udover at være en tandhval også den største delfinart i verden.
  • Den er geografisk set det næstmest udbredte pattedyr på jorden og findes i alle havene fra Ækvator til polerne.

Kilde: Naturhistorisk Museum

Beslutningen om at nedlægge programmet var et resultat af faldende besøgstal og et markant fald i aktiekursen.

Det var særligt den kritiske dokumentar "Blackfish" fra 2013, som viste, at SeaWorld-spækhuggeren Tilikum havde været involveret i flere dødsulykker, der resulterede i nedgangen for SeaWorld.

Det er endnu uvist, om den nyfødte kalv er en han eller hun, lyder det i erklæringen fra en af spækhugger-trænerne:

»Takara skal nok fortælle os, når hun er klar til at lade os møde kalven og begynde at udvikle et tillidsforhold, ligesom vi har gjort det med Takara. Indtil da lader vi Takara være den fantastiske mor, hun er.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce
International

3 mia. kr. for at reklamere for en gammel bog

Et kæmpestort, nyt museum for Biblen byder på enhver tænkelig vinkel af den hellige bog. Man kan gå på vandet, tage et smut til det gamle Nazaret eller flyve en tur over den amerikanske hovedstad.
TV anbefaler
Analyse
Annonce
For 10. år i træk kan Aarhus bryste sig af at have landets bedste sygehus
Aarhus Universitetshospital er kåret som Danmarks bedste store sygehus af fagbladet Dagens Medicin. Det er resultatet af en holdindsats, siger både medarbejdere og ledelse om placeringen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her