Pilot døde under landingen af et passagerfly
En pilot fra American Airlines døde onsdag under landingen i Albuquerque i USA.
En Boeing 737-800 fra American Airlines måtte onsdag lande med kun én levende pilot om bord, da andenpiloten William ”Mike” Grubbs døde under landingen. Det skriver CNN.
Passagerflyet var på vej fra Dallas-Fort Worth til Albuquerque i New Mexico. Kun to mil fra lufthavnen måtte kaptajnen rapporterer til kontroltårnet, at andenpiloten havde ”problemer med helbredet”.
Flyet landede dog sikkert kl. 15.33 onsdag amerikansk tid. Ved gaten blev andenpiloten taget imod af paramedicinere, men efter at have udført førstehjælp i 35-40 minutter stod det klart, at William ”Mike” Grubbs’ liv ikke stod til at redde.
American Airlines skriver i en pressemeddelelse, at man »er dybt bedrøvet« over tabet af Grubbs, og at deres tanker og bønner går til hans pårørende i denne svære tid.
Federal Aviation Administation (FFA) vil nu undersøge sagen nærmere.
Det er meget sjældent at besætningen på passagerfly bliver uarbejdsdygtighed. I oktober 2015 døde en 57-årig flykaptajn også fra American Airlines om bord på en tur fra Phoenix til Boston.
Er du bange for at flyve kan du med fordel se nedenstående video til ende.