USA har haft indrejseforbud flere gange før

Donald Trump har underskrevet et dekret, der giver indrejseforbud til borgere fra syv muslimske lande. Men det er ikke første gang, at specifikke befolkningsgrupper er nægtet adgang til 'the land of the free.'

Artiklens øverste billede
I Minneapolis' lufthavn demonstrerer en lille pige og hendes mor mod Trumps indrejseforbud. På skiltet står der 'alle er velkomne.' Foto: David Joles/AP

USA's præsident, Donald Trump, underskrev fredag et præsidentielt dekret, der har til formål at holde »radikale, islamistiske terrorister« ude af landet. Kort sagt medfører dekretet en række omfattende stramninger i USA's udlændingepolitik - bl.a. vil folk fra overvejende muslimske lande blive nægtet adgang til USA.

Det har medført heftig kritik både fra internationale ledere og organistioner, men også i USA, hvor hundredvis af amerikanere har demonstreret i landets lufthavne og krævet, at USA igen skulle åbne grænserne for de afviste immigranter.

Men det er faktisk ikke første gang, at USA har haft indrejseforbud mod specifikke befolkningsgrupper eller nationaliteter, skriver mediet Al Jazeera.

Her er en række eksempler på tidligere indrejseforbud:

Kinesere

Den første restriktion blev underskrevet i maj 1882 under præsident Arthur.

'The Chinese Exclusion Act' forbød kinesiske arbejdere adgang til USA i ti år. Det skete på et tidspunkt, hvor USA kæmpede med høj arbejdsløshed. Kineserne fik derfor skylden. Der blev også indført restriktioner for kinesere, der allerede boede i USA. F.eks. mistede de muligheden for at få statsborgerskab.

Anarkister

I kølvandet på, at den tidligere amerikanske præsident McKinley blev skudt af en erklæret anarkist i 1901, forbød præsident Roosevelt i marts 1903 alle anarkister adgang til landet.

Det var den første lov, der bandlyste folk på baggrund af deres politiske overbevisninger.

Jøder

Præsident Roosevelt argumenterede under Anden Verdenskrig for, at immigranter udgjorde en trussel mod landets nationale sikkerhed. Af frygt for nazistiske spioner, mindskede præsidenten derfor antallet af de immigranter, der måtte rejse ind i landet.

Allerede i juni 1939 blev en færge med 937 passagerer om bord - størstedelen jødiske flygtninge - afvist ved ankomst. Man mener, at mere end en fjerdedel af jøderne om bord senere blev slået ihjel under Holocaust.

Kommunister

Endnu en lov baseret på folks politisk overbevisninger fulgte i 1950, hvor Kongressen i USA vedtog, at det var lovligt at deportere immigranter, som man mente var medlemmer af det kommunistiske parti. Medlemmer af kommunistiske organisationer blev nægtet statsborgerskab. Dele af loven blev dømt forfatningsstridige i 1993.

Iranere

Efter at 52 amerikanske soldater blev taget som gidsler ved den amerikanske ambassade i Teheran i Iran og holdt tilbage i 444 dage, forbød præsident Carter i 1980 iranere at rejse ind i USA.

HIV-positive patienter

I 1987 blev det forbudt for HIV-positive patienter at rejse ind i USA. Præsident Barack Obama rullede dog loven tilbage i 2009 - en proces der allerede var begyndt under hans forgænger præsident George W. Bush.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.