Dyster og pessimistisk indsættelsestale: »Trumps tale var unik«

»Det amerikanske blodbad stopper her og nu.«

Sådan sagde præsident nummer 45 i USA's historie, Donald Trump, til den amerikanske nation i en tale, der bryder med mange af de historiske normer for indsættelsestaler.

»Jeg er overrasket. Jeg troede, at han ville ændre det til et budskab, der var mere samlende, mere håbefuldt, mere optimistisk. Men det gjorde han ikke. Den er ulig enhver anden indsættelsestale, jeg har set. Han kritiserede det etablerede samfundssystem, mens stort set alle de vigtige skikkelser i Washington sad på scenen lige bag ham,« forklarer Matthew Dickinson, der er professor ved Middlebury College og har speciale i det amerikanske præsidentembede og amerikanske regeringer.

Han har tidligere undervist ved det prestigefyldte Harvard University.

»Talen får mig til at tænke på Præsident Roosevelts tale under Den Store Depression. Men det var under Den Store Depression! Det er noget andet for en præsident, der tager ed, under en tid med lav arbejdsløshed og fred, at udtale, at vi er midt i et kæmpe rod. I denne kontekst kan jeg ikke huske en tale, der tegnede et så forfærdeligt billede af nationens tilstand,« siger Matthew Dickinson.

Donald Trump var tro mod sin linje fra valgkampen i sin indsættelsestale, der mest af alt mindede om en kampagnetale, ifølge Dickinson. Konfrontatorisk, aggressiv og dybt kritisk over USA's politiske kurs. Med emner, der kunne være taget direkte fra hans kampagne, som eksempelvis slutningen om at gøre Amerika stort igen.

Det bryder med den typiske linje, hvor en ny præsident typisk anlægger en mere forenende linje i en national tale, siger Dickinson. Dog omtalte Trump også elementer som, at alle forskellige racer og hudfarvers årer flyder med det samme, røde patriotiske blod.

På én gang overraskede den nye præsident med en atypisk indsættelsestale, men den var ikke overraskende ulig hans tidligere stil.

»I en indsættelsestale plejer man at samle landet og hele sårene. Samle den splittende kampagne, der lige har været. Ved at række ud mod den anden side. Jeg forventede mere af det, men det burde jeg måske ikke have gjort. Han er ikke en traditionel politiker. Og hans populistiske retorik har jo virket, han vandt valget. Så hvorfor ændre sig nu,« spørger Dickinson.

Også brugen af ordet ”carnage” (blodbad, red.), overrasker Dickinson.

Til gengæld var de retoriske virkemilder, som Trump benyttede sig af under sin første tale i verdens mest magtfulde embede umiddelbart de samme som under valgkampen.

»Han bruger typisk korte, direkte sætninger, simple ord og sprog. Intet subtilt eller raffineret. Mit første indtryk er, at det er det samme med denne tale. Meget simple ord. Der var intet mindeværdigt stykke. Retorisk var talen ikke skrevet til at opløfte,« siger Dickinson.

Men mest af alt henvendte Donald Trump sig til det amerikanske folk. Det glemte folk. Middelklassen. Ikke til Washington og de folkevalgte. Han malede et billede af USA, som går den forkerte vej.

»Det var dystert, populistisk til kernen,« vurderer Matthew Dickinson.

»Talen var enestående og helt unik i det pessimistiske billede, der blev malet.«

Også emner som tilintetgørelse af terrorisme og handlingens time blev nævnt af Donald Trump under indsættelsestalen.

»Alt for længe har en lille gruppe mennesker i hovedstaden nydt godt af fordelene. Befolkningen har betalt prisen. Deres sejre har ikke været jeres sejre. Deres triumfer har ikke været jeres,« sagde Donald Trump til menneskemængden ved Capitol Hill i Washington.

»Det ændrer sig nu. Dette øjeblik er jeres. Det tilhører jer. Det er jeres dag, jeres fejring. USA er jeres land,« lovede han.

Trump brød også med den pragmatiske og fredelige indstilling til en tiltrædende præsidents forgænger.

Han nåede lige akkurat at takke Obama for at hjælpe ham med transitionen.

»Og så bum! Han gik implicit til Obama ved at kritisere nationens tilstand og lovede at ændre retning og politik på stort set samtlige områder. Det kan ikke tolkes som andet end en lussing til den tidligere præsident. Jeg kan ikke huske et sådan angreb på en forgængers resultater,« siger Matthew Dickinson.

»Ligesom alt, hvad Trump gør, var denne her tale én, der splitter.«