USA-ekspert: »Det var som en live Twitter-seance med Trump«

USA's kommende præsident blev aldrig rigtig konkret, men afviste alle beskyldninger, som har floreret det seneste døgn, da han holdt sit første pressemøde siden juli.

Artiklens øverste billede
Donald Trump afviser alle anklager om, at Rusland skulle ligge inde med belastende materiale om ham. Foto: Evan Vucci/AP

Alverdens kameralinser var rettet mod USA's kommende præsident, Donald Trump, da han onsdag eftermiddag dansk tid gik på talerstolen i Trump Tower, New York.

Det var Trumps første pressemøde siden juli måned, og pressemødet kom inden for samme døgn, som ubekræftede efterretninger om, at den russiske regering skulle ligge inde med belastende oplysninger om Donald Trump, herunder forretningsanliggender i Rusland og mere kulørte historier om sexlege med russiske prostituerede i Moskva.

De ubekræftede efterretninger afviste Donald Trump blankt, da det første spørgsmål blev stillet vedrørerende sagen.

»Det er alt sammen falske nyheder. Det er ikke fundet sted. (...) Det er en gruppe af modstandere, som har lavet det - syge menneskers værk,« sagde Donald Trump.

USA-ekspert, cand. mag. i amerikanske studier og udenrigsredaktør på Kongressen.com, Philip Ulrich, kalder pressemødet en »tour de force af et klassisk Trump-pressemøde.«

»Han benægtede beskyldningerne, og alt andet kritisk blev fejet af bordet på klassisk Trump-maner, hvor han reflekterede al kritik over på spørgerne selv. Han brugte lang tid på at forklare, hvor dårlig pressen er, hvor elendige journalister er og på at rose sig selv. Fuldstændig som han gør på sociale medier. På den måde var det som en live Twitter-seance med Trump,« siger Philip Ulrich.

»Man bliver lidt overrasket over, at det er så selvcentreret. Han har svært ved at abstrahere og forholde sig til principielle politiske spørgsmål,« siger en anden USA-ekspert, lektor på Syddansk Universitet Niels Bjerre Poulsen, til Ritzau.

Efterfølgende blev Donald Trump spurgt ind til, hvilken effekt sagen vil have på Trumps forhold til og samarbejde med Ruslands præsident Vladimir Putin. Det svarede Trump ikke på. I stedet påpegede han, at den russiske regering selv har sagt, at sagen opspind.

»Trump blev aldrig særlig konkret i forhold til de beskyldninger, vi har set det seneste døgns tid. Han såede tvivl om de medier (Buzzfeed og CNN, red.), som bragte historien, og så lagde han vægt på, at Rusland selv benægter det,« siger Philip Ulrich.

Donald Trump forklarede desuden, med hjælp fra advokaten Sheri Dillon fra The Trump Organization, at han har fraskrevet sig alle juridiske rettigheder i sit forretningsimperium gældende fra indsættelsen som amerikansk præsident d. 20. januar.

»Det blev præsenteret som om, at der nu er vandtætte skotter mellem Donald Trump og hans forretning. Men det er jo hans sønner, som skal stå i spidsen for The Trump Orginization, så helt vandtætte er de skotter vel ikke. På den måde overbeviste han næppe skeptikere på det område,« siger Philip Ulrich.

Trump gjorde det klart, at han stadig har i sinde at bygge en mur på grænsen mellem USA og Mexico. Og han vil gå i gang hurtigst muligt efter sin indskrivelse.

Han sagde, at det fortsat er meningen, at Mexico skal betale sin del af muren - om så det bliver som en betaling eller gennem diverse afgifter.

Philip Ulrich kalder det et »hæsblæsende« pressemøde, men han mener ikke, der kom de store, bemærkelsesværdige politiske eller personrelaterede nyheder på bordet.

»Jeg synes, det var en surrealistisk oplevelse. Pressen har ventet i 168 dage på det her møde. Og man kunne måske have forestille sig, at han ville fremlægge nogle lidt bredere visioner,« siger Niels Bjerre Poulsen til Ritzau.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.