Ekspert om USA's udvisning af 35 diplomater: »Jeg tror, at Putin er ligeglad«
Torsdag annoncerede Obama sanktionerne mod Rusland i kølvandet på hackingskandalen under og op til den amerikanske valgkamp. Men de har ingen afskrækkende effekt, vurderer ekspert.
I skrivende stund er 35 diplomater i USA formentlig ved at pakke kufferten. De har nemlig fået 72 timer til at forlade landet som følge af de sanktioner, som præsident Barack Obama indfører mod Rusland efter sag om hacking af bl.a. Det Demokratiske Partis e-mails.
Det bekræfter Det Hvide Hus i en pressemeddelelse, hvor præsident Obama kalder Ruslands handlinger »uacceptable« og varsler, at de ikke vil blive tolereret.
Men straffen, der også indbefatter sanktioner mod FSB og GRU, to af Ruslands ledende efterretningstjenester, samt tiltag mod en række virksomheder og enkeltpersoner, er ikke nok til at afskrække Rusland fra at fortsætte cyberangrebene.
Det vurderer Kristian Søby Kristensen, seniorforsker på Københavns Universitet og ekspert i USA's sikkerhedspolitik.
»Min stilfærdige vurdering er, at det ikke har nogen væsentlig afskrækkende effekt. Men bare det at anerkende, at man er blevet hacket, er jo en optrapning af konflikten,« siger Kristian Søby Kristensen.
Han understreger, at der muligvis er dele af sanktionerne, som offentligheden ikke kender til og påpeger samtidig, at sanktionerne i sig selv ikke virker særlig hårde sammenlignet med Ruslands involvering i valgkampen, der ifølge forskeren kan have haft afgørende betydning.
»Man kan stille sig selv spørgsmålet, om Putin mon er ligeglad eller ked af det. Jeg tror, at han er ligeglad,« lyder det fra Kristian Søby Kristensen.
»Når der er tale om cyberangreb ved et valg og indblanding i den amerikanske valgkamp, der muligvis har fået afgørende betydning, så er udvisning af russiske diplomater og indrejsesanktioner mod nogle højtstående militærefterretningsfolk måske ikke så kraftfuldt et svar. Men det her er jo svaret, der er blevet offentliggjort. Vi ved ikke, hvad den amerikanske efterretningstjeneste har gjort overfor den russiske ditto bag kulisserne.«
Samtidig anerkender Kristian Søby Kristensen, at Obama sender en række signaler med sanktionerne. Til Putin, til omverdenen, til Trump og til den amerikanske kongres.
»Det skal først og fremmest ses som et signal til Putin om, at de amerikanske efterretningstjenester er klar over, hvem der står bag. At Obama, den amerikanske øverstbefalende, er klar over, anerkender og siger offentligt, hvem der står bag. Han sender også et indenrigspolitisk signal til den kommende præsident og kongressen, i forhold til at sige ”ja, det passer”,« vurderer han.
»Obama sender også et signal til Rusland om, at han ikke bare ved, at landet står bag, men også at USA har kapaciteterne til at finde ud af, hvad der foregår i cyberspace.«
I starten af december meddelte Obama, at han ville igangsætte en undersøgelse af cyberangrebene under den amerikanske valgkamp. Rapporten forventes publiceret inden for tre uger, hvor Obama går af og lader pladsen til sin efterfølger, Donald Trump.
Et af emnerne, som Trump skal tage stilling til, når han indtager Det Ovale Kontor d. 20. januar, er hvorvidt han vil opretholde restriktionerne mod Rusland.
Tidligere i december kaldte Putins talsmand Dmitry Peskov det »uanstændigt,« at USA anklager Rusland for at stå bag angrebene. Den russiske ambassade i Storbritannien kalder USA's udvisning af diplomater for et »Kold-krigs deja vu.«
»Præsident Obama udviser 35 russiske diplomater i et Kold-krigs deja vu. Som alle, inklusivt det amerikanske folk, vil vi være glade for at se slutningen på hans ulykkelige embedsperiode,« meddeler ambassaden på Twitter.