Mur eller ikke mur: »Vi mangler at se forskellen på kandidaten Trump og præsidenten Trump«

Der skal bygges en mur ved den amerikansk-mexicanske grænse, og alle ulovlige immigranter skal deporteres.

Sådan lød nogle af de mest kontroversielle forslag fra Donald Trump under valgkampen. Og med en sejr i hus og republikansk flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet skulle man tro, at det vil blive til virkelighed uden de store knaster.

Men det tvivler flere eksperter på.

»Man skal huske på, at selv da Obama havde flertal de første to år, var det ikke ensbetydende med, at han bare kunne få alting igennem,« Mette Nøhr Claushøj, der er USA-kender og ekstern lektor på Københavns Universitet, til Ritzau.

»Fordi han har været uenig med sit eget parti i de sidste mange måneder, er det lidt et problem i starten, at han skal prøve at samle de splittede dele af partiet,« føjer David Nye, professor på Center for Amerikanske Studier ved SDU, til over for nyhedsbureauet.

Ph.d.-stipendiat ved Center for Amerikanske Studier Rasmus Sinding Søndergaard er enig:

»Det er klart, at det er en fordel for Trump, at han har fået flertal i Kongressen. Det giver ham et øget handlerum. Men der er ikke bred politisk og ideologisk enighed mellem lederskabet i Det Republikanske Parti og Donald Trump.«

Han henviser bl.a. til uenighederne med formanden for Repræsentanternes Hus, partifællen Paul Ryan, som offentligt tog afstand fra Trump efter offentliggørelsen af en lydoptagelse, hvor den nyvalgte præsident beskrev kvinder, og hvad han mente, at han kunne tillade sig over for dem, i vulgære termer.

Men også andre ledende republikanere trak under valgkampen deres støtte til Trump.

»Men når det er sagt, har han vundet og er præsident, så han har også en vis tyngde at komme med, hvilket vil give et pres på Kongressen for at rette ind,« siger Rasmus Sinding Søndergaard.

Paul Ryan har da også allerede reageret positivt på valgresultatet og understreget, at han glæder sig til arbejde tæt sammen med den nye administration.

»Det har været en stor aften for vores parti, og nu må vi fokusere på at bringe landet sammen,« udtaler han forsonligt.

Men det betyder ikke, at Trump vil få bygget en mur eller deporteret alle illegale immigranter, mener Rasmus Sinding Søndergaard.

»For det første koster det penge, mange penge. Når det gælder deportationen, vil det logistisk være vanskeligt at deportere 11 mio. mennesker. Først skal man finde dem, så internere dem i en eller anden form for lejr, før man kan sætte dem på en bus til eksempelvis Mexico. Alt sammen noget, som vil give problemer, bl.a. fordi man vil forbryde sig mod folks frihedsrettigheder. Og effekten ved at skille sig af med de mange mennesker vil være en målbar, negativ indflydelse på USA's vækst,« siger forskeren, som i øvrigt heller ikke mener, at Trump vil få politisk opbakning til det, bl.a. fordi det kan give problemer med de latinamerikanske vælgere.

I stedet, mener Rasmus Sinding Søndergaard, vil man måske se, at Donald Trump vil sende et stigende antal illegale immigranter tilbage, men altså ikke alle.

»Muren vil være vanskelig at bygge. USA har en meget lang grænse med Mexico, og på en del af den har man allerede et hegn og grænsekontrol. Så man kan forestille sig øget grænsekontrol, som også har været på tale tidligere, men ikke en mur. Landskabet ved grænsen er i øvrigt så forskelligartet, at det vil blive vanskeligt at bygge en effektiv mur.«

Donald Trump har samtidig lovet, at han vil rulle sundhedsreformen Obamacare tilbage, men heller ikke det, tror forskeren reelt vil ske.

»Hovedparten af reformen er implementeret, så han kan have mulighed for at påvirke den resterende implementering i en negativ retning, men han vil ikke have mulighed for at trække det hele tibage. Der er 20 mio. amerikanere, der har fået sundhedsforsikring under Obama, og når først man har givet folk en social ydelse er det svært at fjerne den igen.«

Til gengæld får Donald Trump mulighed for at vælge en højesteretsdommer, og fra et internationalt synspunkt kan han have held til at påvirke frihandels- og klimaaftalerne, vurderer Rasmus Sinding Søndergaard.

»Han er modstander af klimaaftaler og ønsker at begrænse frihandel, og der kan han have en indflydelse, fordi han har opbakning til det i den amerikanske befolkning.«

Over for de bekymrede maner Sinding Søndergaard dog til ro.

»Vi mangler at se forskellen på kandidaten Trump og præsidenten Trump, og jeg tror, at når han står over for de reelle problemer i verden f.eks. i forhold til Nato, så vil han indtage en mere pragmatisk holdning.«