Guantanamo-lejren er et skridt nærmere lukning
Med flytningen af 15 fanger fra Guantanamo til De Forenede Arabiske Emirater kom Barack Obama tættere på sit mål om at lukke den amerikanske fangelejr.
»Guantanamo skal lukkes«.
Sådan har det lydt fra Barack Obama, lige siden han overtog præsidentposten i 2008. I gennem hele embedsperioden har Obama kæmpet en hidtil forgæves kamp for at indfri det politiske løfte, som han afgav, allerede inden han officielt overtog præsidentposten fra George W. Bush.
Men i dag kom han et hidtil uset stort skridt nærmere, da det amerikanske forsvarsministerium i går kunne meddele, at 15 fanger vil blive flyttet fra Guantanamo til De Forenede Arabiske Emirater. Dermed er der 61 fanger tilbage i fangelejren på Cuba. Da Obama-administrationen tiltrådte, var der omkring 250.
I 2008 lovede den snart afgående præsident, at Guantanamo ville være lukket inden for det første år af regeringsperioden. Men lige siden Obama tiltrådte har han oplevet massiv modstand i den amerikanske kongres mod at lukke fangelejren. Derfor er det kun langsomt lykkedes Obama at få lukket mere og mere ned for Guantanamo. Kongressen har gang på gang gjort det svært at få udskibet fanger til andre lande, og derfor er de 15 fanger også den største samlede fangeafgang fra Guantanamu under hele Obamas tid på præsidentposten.
For at indfri løftet om at lukke Guantanano indenfor et år startede Barack Obama sin præsidentperiode med at sætte et stort fokus på lukningen af Guantanamo. Allerede den 22. januar 2009 på andendagen efter overtagelsen af præsidentposten oprettede han Guantánamo Review Task Force. Deres opgave var at få flyttet fanger væk fra Guantanamo, så lejren kunne lukkes. Men kongressens modstand gjorde hele denne proces meget vanskellig, og derfor måtte Obama hurtigt opgive at få lukket interneringslejren indenfor et år. Og med fem måneder tilbage af sin regeringstid, er det et spørgsmål, om han overhovedet når det.
Fangelejren Guantanamo blev oprettet af Bush-administrationen i januar 2002. Den blev placeret i den amerikanske flådebase i det østlige Cuba. Fangelejren var ment som et fængsel for særlige fanger fra krigen i Afghanistan og sidenhen krigen i Irak.
Siden lejren blev oprettet har amerikanerne været udsat for international kritik for brugen af Guantanamo. Amnesty International og FN har kritiseret amerikanerne for at tilbageholde fanger, uden at fangerne blev stillet for en dommer først, som Genevekonventionerne ellers foreskriver. Derudover har en BBC-dokumentar tidligere løftet sløret for fangernes ringe levevilkår, hvor omverdenen efterfølgende tog kraftig afstand til amerikanernes behandling af fangerne.
Omverdens syn på Guantanamo blev også adresseret, da fangeoverførslen af de 15 fanger til De Forenede Arabiske Emirater blev offentliggjort. Lee Wolsky, der er en del af den amerikanske stats ansvarlige gruppe for at få lukket Guantanamo, betegnede fangeoverførelsen som endnu et skridt i den rigtige retning, og understregede endnu en gang, hvor vigtig lukningen af Guantanamo er.
»Så længe vi bruger Guantanamo som fangelejr, svækker vi vores nationale sikkerhed, da driften dræner vores økonomiske ressourcer. Vi skader vores forhold til vigtige allierede, og vi opildner voldelige ekstremister,« siger Lee Wolsky ifølge The Independent.
Netop de økonomiske udgifter er også blevet pointeret igen og igen af Barack Obama. Det koster angiveligt i omegnen af 450 millioner dollars, hvilket svarer til 3 milliarder danske kroner, at holde Guantanamo-lejren kørende i et år. Men trods de enorme udgifter kan det vise sig at blive mere end ualmindeligt svært for Obama at få lejren lukket, inden han om fem måneder officielt forlader posten som USA’s præsident. Kongressen fornyer hvert år et forbud mod at sætte de resterende fanger i amerikanske fængsler, som Obama ellers ser som en mulig løsning. Så det kræver, at andre lande er villige til at tage imod nogle af fangerne, som De Forenede Arabiske Emirater senest har indvilget i.
Derfor var overførelsen af de 15 fanger også et stærkt signal, mener Naureen Shah, der er Amnesty International USA’s direktør for national sikkerhed og menneskerettigheder.
»Den seneste fangeoverførelse er et tydeligt tegn på, at Obama vil forsøge at få lukket fangelejren, inden han forlader præsidentposten,« siger Naureen Shah ifølge The Independent.
Hvis ikke Obama når at få lukket Guantanamo, er det op til hans efterfølger på posten at beslutte, hvad der skal ske med fangelejren. Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, har tidligere udtalt, at han ikke agter at lukke den, hvis han bliver præsident. Tværtimod vil han fylde den op med endnu flere fanger og gøre den væsentligt billigere at drive. Så sent som den 12. august åbnede Trump op for muligheden for at sende amerikanske statsborgere til Guantanamo, hvis de er »radikal islamistiske terrorrister«.
Trumps demokratiske modkandidat, Hillary Clinton, vil derimod fortsætte Obamas kamp for at lukke Guantanamo.
Så medmindre Obama når at få afskibet de resterende 61 fanger til andre lande, kommer Guantanamo-lejrens fremtid til at afhænge meget af, hvem der bliver valgt til USA’s næste præsident ved valget den 8. november.