Trump har valgt Indiana-guvernør som makker

Donald Trump går til præsidentvalg med guvernør Mike Pence som sin vicepræsidentkandidat.

Artiklens øverste billede
Mike Pence (til venstre) bliver Donald Trumps vicepræsidentkandidat. Foto: Michael Conroy/AP

Donald Trump har valgt Indianas guvernør, Mike Pence, som vicepræsidentkandidat. Det meddeler den republikanske præsidentkandidat selv på Twitter.

Han tilføjer, at han vil holde pressekonference lørdag klokken 17 dansk tid.

Mike Pence skriver på Twitter, at han er "beæret" over at slutte sig til Donald Trump i valgkampen "og arbejde på at gøre Amerika storslået igen", med henvisning til Trumps valgslogan.

At Trump vælger Mike Pence var ikke uventet. Allerede torsdag begyndte amerikanske medier at citere flere unavngivne kilder i Det Republikanske Parti for oplysningen om, at valget ville falde på guvernøren fra Indiana.

Spekulationerne har især svirret løs i de seneste dage, efter Donald Trump spiste middag med Pence tirsdag aften. De to republikanere holdt valgmøde sammen i Indiana den dag.

Onsdag morgen talte Trump og Pence videre over morgenmaden i guvernørboligen i Indianapolis. Trump var ledsaget af sine tre børn, og guvernørens hustru, Karen, spiste også med, har flere medier rapporteret.

Den republikanske rigmand og guvernøren har tilbragt en del tid sammen i denne måned, både på Trumps golf-feriested i New Jersey og i guvernørens bolig i sidste uge, skrev netavisen Roll Call torsdag.

Tidligere fredag meddelte Trump, at han ville udskyde offentliggørelsen af sit valg af vicepræsident i lyset af angrebet i den franske by Nice, der har kostet 84 mennesker livet, mens flere stadig svæver mellem liv og død.

Trump er endnu ikke formelt nomineret som sit partis præsidentkandidat, men det ventes han at blive, når Republikanerne fra på mandag samles til partikonvent i Ohio.

Blandt de andre republikanske navne, som Trump har overvejet som sin makker ved valget, er New Jerseys guvernør, Chris Christie, senator Jeff Sessions fra Alabama og det mangeårige kongresmedlem Newt Gingrich, skriver amerikanske medier.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.