Gerningsmand forsøgte at tage gidsler inden drab på betjente

Myndighederne i St. Joseph i USA er kommet med flere oplysninger om den 44-årige mand, der mandag dræbte to retsbetjente.

Artiklens øverste billede
Politiet i Michigan har påbegyndt en undersøgelse af, hvordan det kunne ske, at en sigtet på vej til retsmøde kunne få fat i en betjents skydevåben. Foto: Ryan Garza/AP

Den 44-årige mand, der mandag kl. 14:30 amerikansk tid dræbte to betjente ved retsbygningen Berrien County Courthouse i St. Joseph, forsøgte at tage gidsler, før han selv blev dræbt i en skudveksling.

Det fremgår ifølge lokalmediet WZZM13, der er en del af ABC News, af en pressemeddelelse fra politiet.

Gerningsmanden var tiltalt for bortførelse og sexforbrydelser samt for at forhindre politiets arbejde og var på vej til et retsmøde, da han pludselig tog skydevåbenet fra en af de retsbetjente, der skulle eskortere ham til retssalen, og skød mod dem.

Ifølge politiets pressemeddelelse prøvede manden efterfølgende at fremtvinge en gidselsituation, men han kom i stedet i skudveksling med politiet, som endte med at koste den 44-årige selv livet.

Motivet til overfaldet er endnu ukendt, men ifølge den 44-åriges ekskone, som har talt med Detroit Free Press, kan han være drevet af et ønske om at se sin familie, ikke mindst sin seksårige datter, igen.

Politiet har oplyst, at den 44-årige Larry Darnell Gordon mandag blev dræbt i en skudveksling med politiet inde i retsbygningen i St. Joseph. Foto: AP

Skyderiet i Michigan kommer efter en uge med uroligheder flere steder i USA. Efter at to afroamerikanske mænd inden for en uge er blevet dræbt af politibetjente i delstaterne Minnesota og Louisiana, har der været demonstrationer mod politivold i flere amerikanske stater. Og torsdag i sidste uge skød og dræbte en mand fem politibetjente under en af disse demonstrationer i Dallas, Texas.

Der er dog umiddelbart intet, der tyder på, at drabet på retsbetjentene var motiveret af et generelt had til politiet, som der ellers har været spekuleret i.

Politiet i Michigan forsøger nu at finde ud af, hvordan det lykkedes den 44-årige mand at tage skydevåbenet fra en retsbetjent.

»Vi er parate til at implementere nye arbejdsgange, der gør retsbygninger mere sikre og beskytter både ansatte og offentligheden,« skriver chefen for Michigans højesteret, Robert P. Young Jr., i en meddelelse.

Gerningsmanden var ikke i håndjern, da han blev eskorteret til retsbygningen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.