Demonstranter stoppede trafikken i amerikanske byer

Tredje dag i træk kom det lørdag til konfrontationer mellem politi og demonstranter i flere amerikanske byer.

Artiklens øverste billede
Foto: Glen Stubbe/AP

Demonstrationer, efter at to afroamerikanske mænd tidligere på ugen blev skudt af politiet, har medført, at en række hovedfærdselsårer i flere amerikanske byer lørdag blev lukket.

På trods af et forhøjet trusselsniveau, som følge af at en gerningsmand torsdag dræbte fem politimænd i byen Dallas i Texas, så blev der lørdag gennemført flere demonstrationer i store amerikanske byer.

Det var tredje dag i træk med store demonstrationer, efter 37-årige Alton Sterling torsdag blev skudt og dræbt af politiet i byen Baton Rouge.

Onsdag blev 32-årige Philando Castile dræbt af politiet i St. Paul, som er en forstad til Minnesota.

Lørdag aften blev I-94, som er den store hovedvej mellem Minneapolis og St. Paul, lukket i forbindelse med en demonstration.

Demonstranterne blev bedt om at opløse demonstrationen på vejen, men svarede igen med at kaste sten, flasker og andet kasteskyts mod politiet. Det resulterede i, at mindst tre politibetjente blev såret, fortæller St. Pauls politi.

Flere personer blev anholdt, inden det lykkedes for politiet at få opløst demonstrationen.

Flere personer, som deltog i demonstrationen, fortæller, at politiet affyrede tåregas og gummikugler mod demonstranterne.

Under en demonstration i Baton Rouge, kom det til konfrontationer mellem politiet og aktivister fra bevægelsen Black Panther. Flere af aktivisterne bar skydevåben. Det er tilladt at være bevæbnet i staten Louisiana.

DeRay McKesson bliver ankoldt under lørdagens demonstration. Foto: Max Becherer/AP

Cirka 30 personer blev anholdt under urolighederne i Baton Rouge. Blandt dem var DeRay McKesson, som er et prominent medlem af Black Lives Matter-bevægelsen.

Han livestreamede sin egen anholdelse i forbindelse med demonstrationen, rapporterer amerikanske medier ifølge AFP.

Også i Nashville, Indianapolis og San Francisco var der demonstrationer, som gik ud over trafikken, da flere veje blev spærret af demonstranter, og i New York blev adskillige personer anholdt, da de spærrede en motorvej.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.