Demonstration mod politivold endte med tåregas og peberspray

Tusinder gik fredag på gaden i flere amerikanske byer for at fordømme politidrabene på to sorte mænd.

Artiklens øverste billede
Fredag aften var omkring 1000 demonstranter på gaden i Phoenix, hvor politiet benyttede tåregas og peberspray for at håndtere demonstrationen. Foto: Ross D. Franklin/AP

I de amerikanske storbyer New York, Atlanta, Philadelphia, San Francisco og Phoenix gik tusinder af demonstranter på gaden fredag for at vise, at de fordømmer politidrabene på to sorte mænd tidligere på ugen.

Demonstrationerne kommer dagen efter, at en bevæbnet mand skød og dræbte fem politibetjente under en racerelateret demonstration i Dallas.

Lørdag morgen dansk tid er der ikke umiddelbart meldinger om tilskadekomne eller et betydeligt antal anholdelser.

Kampklædt politi i Phoenix har dog brugt peberspray mod en gruppe demonstranter, som kastede sten mod betjentene. Det rapporterer lokale medier.

Videoer på nettet viser, at demonstranter også samledes i Baton Rouge, Louisiana, hvor den 37-årige Alton Sterling blev skudt og dræbt af politiet i tirsdags.

Den største demonstration syntes at være i Atlanta, hvor mange tusinde mennesker var på gaden for at kræve retfærdighed. Tv-optagelser viser blandt andet en stor forsamling af folk, der blokerer en motorvej.

Atlantas borgmester, Kasim Reem, skriver på Twitter, at demonstrationen overvejende var fredelig, omend ti mennesker blev anholdt.

Drabene på de to sorte mænd Alton Sterling og 32-årige Philando Castile nær St. Paul, Minnesota, har på ny fået raceuroen i USA til at blusse op som efter drabet på den ubevæbnede sorte teenager Michael Brown i Ferguson, Missouri, i 2014.

Bevægelsen Black Lives Matter fordømmer ligeledes drabene på Alton Sterling og Philando Castile.

- De er de seneste ofre for dette lands mislykkede politisystem. Som vi har gjort det i årtier, vil vi demonstrere for at fremhæve det presserende behov for at ændre politiarbejdet i Amerika, lyder det fra organisationen i en skriftlig erklæring.

- Vi opfordrer til retfærdighed, gennemsigtighed og ansvarlighed.

/ritzau/Reuters

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.