Overblik: Det ved vi om politidrabene i Dallas

Fem betjente er dræbt og syv såret, efter en eller flere snigskytter skød mod politiet i Dallas torsdag aften.

En protest mod politivold i Dallas, Texas, endte torsdag aften lokal tid blodigt, da mindst én gerningsmand åbnede ild mod politiet.

Fem betjente blev dræbt, mens syv andre politifolk og to civile blev såret af skuddene.

Der er tale om den mest dødelige episode for amerikansk politi siden terrorangrebet mod USA 11. september 2001.

Her følger et overblik over, hvad vi der fredag aften dansk tid er kendt om angrebene:

* Hvad skete der?

Demonstranter var samlet i Dallas og en række andre byer i USA for at protestere over drab på to unge sorte mænd i Louisiana og Minnesota tidligere på ugen.

Da protesten i Dallas var ved at være slut omkring klokken 21 lokal tid, lød der skud. Mindst én skytte sigtede mod politifolk på pladsen.

* Hvor mange blev ramt?

Fem politibetjente blev dræbt. Syv betjente og to civile blev såret.

Politiet omringede det sted, hvor den hovedmistænkte havde forskanset sig. De forsøgte at forhandle med ham, men efter et par timer brød forhandlingerne sammen. Politiet sendte en robot ind med en bombe, der eksploderede og dræbte manden.

* Hvor skete det?

I Dallas, en af de største byer i Texas. I øvrigt ikke langt fra Dealey Plaza, hvor præsident John F. Kennedy blev dræbt i 1963.

* Hvem står bag torsdagens angreb?

Amerikanske medier skriver, at gerningsmanden, der selv blev dræbt, var den 25-årige Micah Xavier Johnson, en tidligere soldat fra Dallas-forstaden Mesquite. Det er ikke officielt bekræftet af politiet.

I første omgang sagde politiet, at tre andre mistænkte var anholdt, men i løbet af fredagen afviste Dallas' politichef David Brown af hensyn til efterforskningen at oplyser et præcist antal.

/ritzau/AFP

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.