Obama vil igen diskutere våbenlov efter skyderi i Dallas

11 betjente er såret og fem har mistet livet, da der blev åbnet ild under en demonstration i Dallas.

Artiklens øverste billede
Barack Obama åbner for, at den amerikanske våbenlov igen bør diskuteres efter hændelsen i Dallas. Foto: Susan Walsh/AP

Den amerikanske præsident, Barack Obama, fordømmer skyderiet i den amerikanske by Dallas, som han kalder et "ondt, foragteligt og udspekuleret angreb".

Præsidenten åbner samtidig for, at den amerikanske våbenlov igen bør diskuteres efter hændelsen.

- Vi ved, at når folk er bevæbnet med kraftfulde våben, gør det disse angreb mere sandsynlige. Det forhold må vi overveje de kommende dage, lyder det fra præsidenten på et pressemøde i Warszawa i Polen i forbindelse med et topmøde mellem Nato-landenes ledere.

Skyderierne fandt sted torsdag aften lokal tid i byen Dallas, der ligger i staten Texas. Mindst 11 politibetjente er blevet ramt af skud og fem betjente er afgået ved døden.

- Vi er forfærdet over denne hændelse, og vi står sammen med befolkningen og politiet i Dallas.

- Regeringen vil hjælpe på alle måder, der er brug for, siger Obama.

Skyderiet skete under en demonstration mod politiets behandling af sorte amerikanere. Folk var gået på gaden, efter at to sorte mænd er blevet dræbt af politiet i henholdsvis Minnesota og Louisiana i denne uge.

Inden skyderiet i Dallas var demonstrationen forløbet fredeligt. Det berørte præsidenten også.

- Det, vi ved, er, at der har været et ondsindet angreb mod politiet. Folk holdt en fredelig demonstration.

- Der er ikke noget, der kan retfærdiggøre de handlinger, gerningsmændene har foretaget, siger præsidenten.

Obama fortæller, at der er flere mistænkte, samt at FBI er i kontakt med politiet i Dallas.

EU-præsident Donald Tusk, der også er til stede ved topmødet i Polen, giver også sine kondolencer til den amerikanske befolkning.

- Jeg er meget ked af at høre om Dallas-skyderiet. Vi er sammen med jer i dette og med ofrenes familier og elskede, skriver Tusk på Twitter.

Skyderiet er den mest dødelige episode for amerikansk politi siden terrorangrebet på USA 11. september 2001.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.