USA-ekspert: Politidrab minder om uhyggelige racekonflikter i 1960'erne

Drabene på fem betjente i Dallas har karakter af episoder, hvor sorte oprørsbevægelser kæmpede mod politiet i et raceopgør i 1960'erne, mener lektor i amerikanske studier.

Artiklens øverste billede
Politiet i Dallas er kendt som et mønstereksempel på samarbejdet med minoriteterne. Foto: Maria R. Olivas/AP

11 betjente er ramt af skud, hvoraf fem har mistet livet.

Det er de foreløbige tal, efter at en fredelig demonstration natten til fredag dansk tid udviklede sig til et blodigt angreb rettet mod politikorpset i Dallas, Texas. Det skete angiveligt, da mindst to snigskytter åbnede ild mod politiet, der var på gaden for at sikre ro og orden under demonstrationen.

Anledningen til demonstrationen var politidrab på to sorte mænd i henholdsvis Louisiana og Minnesota tirsdag og onsdag.

Selvom der har været eksempler på, at der har været skudt mod amerikansk politi som reaktion på drab på sorte amerikanere, er episoden i Dallas opsigtvækkende, mener lektor i amerikanske studier ved Syddansk Universitet, Jørn Brøndal.

Han mener, at drabene på politifolk minder om episoder i racekrigen i slutningen af 1960'erne.

»Det er chokerende. Hvis der er tale om racerelaterede angreb mod politiet, har vi at gøre med noget, der minder om drab på politifolk begået af den afroamerikanske gruppe Black Panthers i 1960'erne. En militant aktion rettet mod politiet er meget sjælden og mest noget, man kendte til i sidste halvdel af 1960'erne, hvor Black Panthers myrede 11 hvide betjente,« siger Jørn Brøndal.

Lektoren hæfter sig ved paradokset i, at drabene på politiet netop er sket i Dallas.

»Politikorpset i Dallas har ry for at være et mønstereksempel og dialogsøgende med minoriteterne. Dallas' politi har ikke det typiske omdømme, som politiet har i sydstaterne. Det er ikke til at sige, hvad motivet har været, men det er klart, at vi står med en episode, der kan skabe splittelse, selvom de afroamerikanske miljø vil tage kraftigt afstand for drabene,« siger Jørn Brøndal.

De seneste år har der været flere episoder, hvor sorte amerikanere er blevet skudt og dræbt af betjente. Særligt i 2014, hvor en 18-årig sort mand blev skudt af politiet i byen Ferguson, skabte voldsomme sammenstød mellem politiet og afroamerikanere efterfølgende. Og på et-års-dagen for drabet måtte myndighederne melde undtagelsestilstand på grund af voldsomme uroligheder.

Episoden i Dallas har dog karakter af noget, som man ikke har set i USA i årtier, mener Jørn Brøndal.

»Under racekonflikten i 60'erne så vi bevægelser, som med våben gik i oprør mod racediskrimineringen, men meget er sket siden, og oprørsbevægelser som Black Panthers har været væk i årtier. Men de efterhånden mange sager om politidrab på unge sorte har fået antydningerne af oprører til at vinde frem igen. F.eks. er der stiftet "New Black Panther Party", som regner sig som arvtagere efter de 'gamle' sorte pantere,« siger han.

Det er endnu uvist, hvad der har været motivet til angrebet mod politiet i Dallas.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.