USA-kender: Betjente venter væbnet modstand

Drabet på betjente i Dallas dokumenterer, at de kan møde bevæbnede borgere, mener USA-kenderen Mads Fuglede.

Artiklens øverste billede
Skyderiet i Dallas følger to drab i byen Baton Rouge i Louisiana og i Minnesota, hvor betjente har skudt sorte mænd. Præsident Obama har advaret om, at retssystemet er udfordret efter raceskel, som skaber mistillid mellem betjente og lokalbefolkningen. Foto: Maria R. Olivas/AP

Skuddramaet i Dallas, hvor 11 politibetjente er skudt ned, og fire foreløbig er dræbt, er kun det seneste sammenstød mellem betjente og borgere i USA.

Ifølge USA-kenderen Mads Fuglede hersker der en vis afmagt i dele af det amerikanske samfund i forhold til de drab på sorte, som politiet har været involveret.

- Nu kender jeg ikke de nærmere omstændigheder omkring disse snigskytter. Men man kan frygte, at der er en afmagt i dele af det amerikanske samfund over alle de drab, man har set, som politiet har været involveret i, siger Mads Fuglede.

Sammenstødene viser, at visse amerikanske delstaters politi har let til aftrækkeren, at betjente møder en befolkning bevæbnet til tænderne, og at racisme stadig er et tema i USA, mener han

- Man kan se helt grundlæggende på, hvordan politiet gebærder sig i USA. Så vil nogen sige, at man skal se på våbenloven, andre kræver en mere ærlig og inkluderende dialog om raceproblematikken, siger Mads Fuglede.

Skyderiet i Dallas følger to drab i byen Baton Rouge i Louisiana og i Minnesota, hvor betjente har skudt sorte mænd. Præsident Obama har advaret om, at retssystemet er udfordret efter raceskel, som skaber mistillid mellem betjente og lokalbefolkningen.

- Det har været og er et tema. Det var oppe i praktisk talt samtlige debatter. Især Demokraterne har meget fokus på dette område. Jeg tror ikke, at det er et emne, der er afgørende i valgkampen, siger Mads Fuglede.

Politiet hører i forbundsstaten USA under de 50 delstater. Derfor er der store forskelle på, hvordan politiet optræder, påpeger han.

- Det er kun i lille grad et føderalt problem. Fra føderalt hold udstikker man nogle guidelines (retningslinjer) til politikorps, som i hele USA er et anliggende for delstaten. Derfor er det meget forskelligt, hvilken politipraksis man ser, siger Mads Fuglede.

Efter voldsepisoder reorganiserede delstaten New York politikorpset, som nu sjældent støder sammen med borgerne, forklarer han.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.