USA beskylder Rusland for at chikanere diplomater

Diplomater siger, at de har været udsat for mystiske indbrud om natten, hvor der er flyttet rundt på møbler.

Artiklens øverste billede
Russiske efterretningsofficerer skal også være brudt ind i den amerikanske forsvarsattachés hus i Moskva og have dræbt en hund. Foto: lexander Zemlianichenko/AP

USA anklager Rusland for at udsætte diplomater for tiltagende chikane og for at stå bag en optrappet skræmmekampagne mod amerikanske diplomater og deres familier i Moskva og også i enkelte hovedstæder i Europa.

- I løbet af de to seneste år er chikane og overvågning af sikkerhedspersonale øget betragteligt, ligesom diplomater chikaneres i stigende grad af færdselspolitiet, siger talskvinden Elizabeth Trudeau i det amerikanske udenrigsministerium.

Kritikken af den russiske chikane kommer efter en artikel i avisen The Washington Post mandag, hvor forskellige personer fra de amerikanske myndigheder beskriver episoder, hvor Ruslands efterretningstjeneste bliver beskyldt for at forfølge diplomater og deres familiemedlemmer.

Enkelte diplomater siger, at de har været udsat for mystiske indbrud om natten, hvor de personer, som har trængt ind i deres hjem, har flyttet rundt på møbler, skruet på lyset og skidt på gulvet. Samtidig er dækkene på deres biler blevet skåret op.

Russiske efterretningsofficerer skal også være brudt ind i den amerikanske forsvarsattachés hus i Moskva og have dræbt en hund.

Moskva reagerer på beskyldningerne ved at fremsætte anklager om, at det er USA, der chikanerer russiske diplomater.

- Vi har i den seneste tid mærket et øget pres mod den russiske ambassade og vores konsulater i USA, siger talskvinden for det russiske udenrigsministerium, Maria Sakjarova, til det russiske nyhedsbureau Tass.

- Chikanen mod amerikanske diplomater er taget til gennem de seneste to år, og USA's udenrigsminister, John Kerry, har nævnt problemerne over for både præsident Vladimir Putin og den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov.

Norm Eisen, som er USA's tidligere ambassadør i Tjekkiet, siger, at Rusland under Putin fører, hvad han kalder en "grå krig" i Europa. Han siger, at det er gengældelse for vestlige sanktioner mod Rusland i forbindelse med krisen i Ukraine.

Trudeau sige, at andre regeringer har rapporteret om lignede episoder.

/ritzau/AFP

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.