USA-kender om Sanders-støtte: Stadig lang vej til den endelige forsoning

Bernie Sanders vil med sin støtte til Clinton forsøge at rykke hende mod venstre. Det kan blive et problem, vurderer USA-kender.

Artiklens øverste billede
Sanders erklærer i et interview med amerikansk tv, at han vil stemme på Clinton ved præsidentvalget til november. Her ses de to demokratiske præsidentkandidater ved en tv-debat, hvor de stadig sloges om præsidentkandidaturet.

Det bliver en stemmeseddel med et kryds ud for Hillary Clintons navn, som den demokratiske præsidentkandidat Bernie Sanders smider i valgurnen, når amerikanerne til november skal vælge en ny præsident.

Og selvom Bernie Sanders nu endegyldigt ser ud til at se valgnederlaget i øjnene og dermed erklærer sin støtte til Vermont-senatorens konkurrent Hillary Clinton, er der stadig lang vej til den endelige forsoning mellem de to demokratiske kandidater.

Det vurderer USA-kender og redaktør på Kongressen.com, Anders Agner Petersen.

»Det er da dejligt og vigtigt for Hillary Clinton. Det skulle jo ske på et eller andet tidspunkt, at de fik indledt forsamlingsprocessen, og det vidste Bernie Sanders også. Men det er ikke sådan, at forbrødringen er sket, og at Sanders-vælgerne er blevet omvendt,« siger Anders Agner.

Bernie Sanders erkendte allerede for to dage siden i et interview med den amerikanske tv-kanal C-SPAN, at den 74-årige senator og selverklærede socialdemokrat ”ikke ser ud til at få demokraternes nominering. Men Bernie Sanders har stadig meget at forhandle med, siger Anders Agner.

»Der ligger også stadigvæk i det, at selvom Sanders har udtalt sin støtte, så prøver han stadigvæk at påvirke Clintons platform og politik. Det er en Sanders, der i stadigt stigende grad udtaler sig positivt og støttende omkring Clinton, men stadig med en løftet pegefinger om, hvordan han gerne vil have partiet til at se ud frem mod præsidentvalget. Han forsøger stadig at få hende nærmere den venstreorienterede retning, Bernie Sanders stod for,« siger Anders Agner.

Han har noteret sig, at Sanders’ støtte til Hillary Clinton stadig er båret af, at hun i en valgkamp mod Donald Trump »blot er det mindst dårlige af de to«.

»Han forklarer sin støtte med, at han vil gøre, hvad han kan, for at sikre, at Donald Trump ikke bliver præsident. Det er den måde, han mobiliserer sine støtter, at en del af grundlaget for at hjælpe Clinton skyldes, at han ikke vil se Trump som præsident,« siger Anders Agner.

I begyndelsen af juni kunne flere medier rapportere om, at Hillary Clintons indsamling af stemmer og såkaldt uforpligtede superdelegerede var tilstrækkeligt for hende til at fungere som demokraternes formodede præsidentkandidat.

Og selvom de to demokratiske kandidater til tider i valgkampen har stået langt fra hinanden, er Hillary Clinton allerede kommet med indsigelser, der på flere punkter nærmer sig Sanders’ politik, vurderer Anders Agner.

»Hun er også kommet ham i møde på en lang række områder, både hvad angår spørgsmålet om bankregulering og frihandel, som har været Sanders’ kardinalpunkter, og på den måde har hun allerede rykket sig ud mod venstrefløjen,« siger Anders Agner.

Han mener, at 2016-udgaven af Hillary Clintons politiske program ser en del anderledes ud i forhold til for otte år siden, hvor hun tabte det demokratiske primærvalg til den siddende præsident Barack Obama.

»Det er en Clinton, der sammenlignet med for otte år siden står mere til venstre nu. Om det er nødvendigt at rykke mere ud til venstre for at appellere til Sanders’ støtter må vi vente at se. Det er endnu svært at sige på nuværende tidspunkt,« siger Anders Agner.

De demokratiske præsidentkandidater har i primærvalget haft en tradition for at søge ud med venstre, for ved det endelige præsidentvalg at nå over midten for at vinde vælgere hos det andet parti. Men med Sanders' forsøg på flere indsigelser kan hun godt blive placeret i et dilemma, vurderer Anders Agner.

»Hun er meget bevidst om, at hun ikke må rykke sig for meget netop fordi hun ikke må komme i den situation, at hun skubber nogle af de moderate vælgere væk, for det er stadig dem, der er med til at sikre hende en valgsejr,« siger Anders Agner.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.