19-årig brite ville dræbe Donald Trump med politipistol

Den unge mand, der ville skyde Trump, havde dagen forinden lært at betjene et skydevåben.

Artiklens øverste billede
Michael Steven Sandford føres væk af politiet i forbindelse med en tale, som Donald Trump holdt på et hotel i Las Vegas i sidste uge. Anklageren siger nu, at den 19-årige mand forsøgte at stjæle en politipistol for derefter at dræbe den republikanske amerikanske præsidentkandidat Donald Trump. Foto: John Locher/AP

Donald Trump, den republikanske præsidentkandidat, var lørdag under et vælgermøde i staten Nevada muligvis tæt på at blive udsat for et drabsforsøg fra en 19-årig mand, som blev anholdt, da han forsøgte at fravriste en pistol fra en politibetjent.

Det rapporterer en lang række amerikanske og britiske nyhedsmedier.

Den 19-årige mand, Michael Sandford, er britisk statsborger. Han har forklaret en af sagens efterforskere, at han havde til hensigt at bruge pistolen til at dræbe Donald Trump.

Dagen forinden havde han for første gang lært at betjene et skydevåben på en skydebane uden for Las Vegas, har han forklaret.

Under valgmødet i lørdags indledte han en samtale med en betjent fra Las Vegas Metropolitan Police under påskud af, at han var ude efter at sikre sig en autograf.

Under samtalen forsøgte Sandford, ifølge politiet, pludselig at trække betjentens pistol ud af hylsteret.

- Sandford erkendte, at han sandsynligvis kun ville være i stand til at affyre et eller to skud, og at han var overbevist om, at han ville blive dræbt af politiet under sit forsøg på at slå Trump ihjel, citerer nyhedsbureauet AFP fra retspapirer, der er indgivet til den amerikanske distriktsdomstol i Nevada.

Men så vidt kom det ikke. Omkringstående betjente fik hurtigt overmandet og anholdt Sandford. Det kom ikke til yderligere forstyrrelser under mødet, der fandt sted på Treasure Island Casino.

Den 19-årige har opholdt sig halvandet år i USA, og han fortalte domstolen, at han i et år havde planlagt at dræbe Trump, skriver BBC.

Ifølge retsdokumenterne har Sandford også fortalt efterforskere, at han havde købt billetter til et valgmøde i Phoenix, Arizona, hvor han ville gøre nok et forsøg på at dræbe Trump i tilfælde af, at hans plan i Las Vegas ikke lykkedes.

Michael Sandford er sigtet for overtrædelse af to føderale love, der ifølge CNN kan give op til ti års fængsel, hvis han bliver dømt.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.