Liget af toårig dreng fundet efter alligatorangreb

Det antages, at drengen, der blev taget af en alligator, er druknet, efter at være blevet trukket i vandet.

Myndigheder i den amerikanske delstat Florida har bjærget liget af den toårige dreng, som tidligt onsdag dansk tid blev angrebet af en alligator ved et Disney-hotel i byen Orlando.

Det oplyser de lokale myndigheder til nyhedsbureauet Reuters.

Jerry Demings, den lokale sherif, siger, at han har informeret familien om, at liget af deres dreng er blevet fundet.

- Det var en svær meddelelse at overbringe. Familien er naturligvis i sorg, men jeg tror også, at de et eller andet sted var lettede over, at vi har fundet deres søn, så de kan få et begreb om, hvad der er sket, siger Jerry Demings på et pressemøde ifølge Reuters.

Liget er blevet fundet tæt på det sted, hvor drengen blev taget af alligatoren. Ifølge Jerry Demings er liget intakt.

Obduktionen af drengen vil vise dødsårsagen, men Jerry Demings siger, at efterforskerne antager, at drengen er druknet, efter at alligatoren hev ham ned i vandet.

Få timer før drengens lig blev fundet, sagde sherif Demings, at eftersøgningen af drengen havde varet foreløbig 15 timer, og at der ikke længere var nogen chance for at finde ham i live.

Alligatoren snuppede den lille dreng fra bredden ved en kunstig sø ved et hotel i Disney-parken tirsdag aften lokal tid.

Drengens far forsøgte febrilsk at befri sin dreng fra alligatorens gab. Men det lykkedes ham ikke.

Familien på i alt fem mennesker var taget til Florida fra deres hjem i Nebraska for at holde ferie.

Alligatoren blev vurderet til at være mellem en og to meter lang.

Der er, efter at drengen forsvandt, blevet fanget og dræbt fire alligatorer fra området, som er blevet undersøgt for spor efter drengen.

Men Nick Wiley, leder af Floridas kommission for dyreliv, siger, at det er for tidligt at fastslå, om en af de dræbte alligatorer tog drengen.

- Der er en god mulighed for, at vi allerede har fanget alligatoren, siger han ifølge Reuters.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.