Amerikansk våbenlobby: Politisk korrekthed skyld i Orlando-massakre

NRA retter hård kritik mod præsident Barack Obama og hans forslag om strammere våbenlovgivning. »Denne tydelige finte bør skræmme enhver amerikaner,« skriver foreningen i en kronik.

Artiklens øverste billede
Ifølge interesseorganisationen NRA skaber præsident Barack Obama en falsk tryghed ved at foreslå strammere lovgivning. Foto: Charles Krupa/AP

Det var den politiske korrekthed i USA, der natten til søndag var skyld i, at 49 mennesker blev dræbt på en natklub i Orlando.

Det mener den kontroversielle interesseorganisation National Rifle Association (NRA), der lobbyer for borgeres ret til at bære våben, efter at den amerikanske præsident Barack Obama og præsidentkandidaten Hillary Clinton endnu en gang er klar til at stramme våbenlovgivningen.

Begge politikere møder i en kronik på USA Today tirsdag hård kritik fra NRA's politiske direktør.

»De er desperate for at skabe en illusion af, at de gør noget for at beskytte os, men deres politik hverken kan eller vil sikre os. Denne tydelige finte bør skræmme enhver amerikaner, fordi den ikke vil gøre noget som helst for at forhindre det næste angreb,« skriver Chris Cox, administrerende direktør for NRA's lovgivende og politiske organ i en kronik i USA Today.

Han henviser til, at terrorangrebene i Bruxelles og Paris ikke blev forhindret til trods for en stram våbenlovgivning, ligesom angrebet i San Bernandino, Californien sidste år ikke blev stoppet, selvom staten har en lovgivning mod såkaldte »angrebsvåben«.

Våbenforeningen, der tæller over fem millioner medlemmer, har valgt at bakke op om Donald Trumps præsidentkandidatur forud for præsidentvalget i november. Ligesom Donald Trump mener foreningen, at problemet med de mange skudepisoder ikke skyldes lempelig våbenlovgivning, men radikal islamisme.

»Lovlydige pistolejere er trætte af at blive beskyldt for handlinger begået af galninge og terrorister. Radikale islamiske terrorister kan ikke afskrækkes af strammere våbenlove. At antyde andet giver en farlig følelse af falsk tryghed. Vi har ikke brug for falske løfter. Vi har brug for ægte lederskab,« skriver Chris Cox.

Forud for angrebet havde FBI over to omgange foretaget screeninger af Omar Mateen i 2013 og 2014 for at vurdere, om han udgjorde en sikkerhedsrisiko. FBI fandt dog ikke anledning til at gøre mere ved Omar Mateen, og at der ikke blev skredet ind overfor Omar Mateen mener NRA er et problem, der ligger på Barack Obamas bord.

»Desværre forhindrede Obama-administrationens politiske korrekthed i, at der blev gjort noget ved problemet. Det er på tide at indrømme, at radikal islamisme er en hadforbrydelse, der blot venter på at ske. Den eneste måde at besejre den på er ved at udslette den - ikke lovlydige amerikaneres ret til at beskytte sig selv,« skriver Chris Cox.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.