- Artiklen opdateres
Her er de 49 ofre i Orlando-massakren
De fleste af ofrene er unge mænd fra LGBT-miljøet, mens mere end halvdelen var puertoricanere. Det yngste offer er 18 år.
49 mennesker blev natten til søndag dræbt, da den 29-årige Omar Mateen gik ind på natklubben Pulse i Orlando og begyndte at skyde de tilstedeværende. Pulse holdt lørdag en latin-aften for sit klientel, der fortrinsvis er homoseksuelle.
Tirsdag har politiet i Orlando været i stand til at identificere de 49 dræbte, mens bystyret i Orlando løbende offentliggør navnene på ofrene, efterhånden som de bliver identificeret. Tirsdag morgen dansk tid blev de sidste navne på ofrene offentliggjort.
Mere end halvdelen af de 49 omkomne var af puertoricansk oprindelse, mens 90 pct. af alle ofrene var latinoer. Det bekræftede Puerto Ricos viceudenrigsminister, Rolando Padura, mandag ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Blandt ofrene er:
- Edward Sotomayor Jr., 34 år fra Sarasota i Florida. Brand manager for "Al and Chuck Travel".
- Stanley Almodovar III, 23 år, farmakolog fra Springfield i Missouri. Kort før Massakren havde en postet en Snapchat-video af ham selv og nogle venner, der festede og sang.
- Luis Omar Ocasio-Capo, 20 år, var danser, samtidig med at han studerede teatervidenskab. Som bijob arbejde han i Starbucks. Ifølge familien ville han flytte til Hollywood og leve af dans og skuespil.
- Juan Ramon Guerrero, 22 år, studerende ved University of Florida. Hans fætter har fortalt AP, at Juan Ramon Guerrero for nylig havde fortalt sin familie, at han var homoseksuel.
- Eric Ivan Ortiz-Rivera, 36 år fra Puerto Rico, arbejdede hos Toys'R'Us.
- Peter O. Gonzalez-Cruz, 22 år, arbejdede for UPS. Ifølge hans Facebook-side gik han på gymnasiet i New Jersey, men var oprindelig fra Sydafrika.
- Luis S. Vielma, 22 år fra Sanford, Florida. Læste på Seminole State College og havde tidligere arbejdet for Universals forlystelsespark i Orlando.
- Kimberly Morris, 37 år, var flyttet til Orlando for få måneder siden for at hjælpe sin mor og bedstemor. Hun fik arbejde som udsmider på natklubben Pulse, hvor massakren fandt sted.
- Eddie Jamoldroy Justice, 30 år, skrev flere grufulde beskeder til sin mor, mens han taget som gidsel på toilettet i natklubben, bl.a. at gerningsmanden ville dræbe ham. Eddie Jamoldroy Justice arbejdede til daglig som revisor i Orlando og brugte sin fritid på venskaber og styrketræning, fortæller hans mor til nyhedsbereauet AP.
- Jean Carlos Mendez Perez, 35 år, befandt sig natten til søndag på Pulse sammen med sin 37-årige partner, Luis Daniel Wilson-Leon, der også blev dræbt. I en indsamling til Jean Carlos Mendez Perez' begravelse bliver han af sin søster beskrevet som en mand »fuld af liv og glæde, som elskede sine venner og sin familie over alt andet«.
- Enrique L. Rios, jr, 25 år fra New York, hvor han ifølge kondolencer fra familie og venner på Facebook havde et job i LaGuardia-lufthavnen i New York. Han var på ferie i Orlando, da angrebet fandt sted.
- Amanda Alvear, 25 år, sygeplejestuderende fra University of South Florida. Amanda Alvear befandt sig på Pulse sammen med sin veninde, Mercedez Marisol Flores, som også blev dræbt. I en kort video på app'en Snapchat fangede Amanda Alvear lydene af skud fra gerningsmanden.
- Anthony Luis Laureano Disla, 25 år. Anthony Luis Laureano Disla voksede op i Puerto Rico, inden han flyttede til Orlando, hvor han i drag-miljøet var kendt som Alanis Laurell. Han var på natklubben med to roommates, som begge blev såret ved skyderiet.
- Cory James Connell, 21 år, var studerende på Valencia College og havde som mål at blive brandmand. Han var på Pulse for at fejre sin fødselsdag sammen med nogle venner, hvoraf flere også mistede livet. Cory James Connell var ved at forlade natklubben Pulse sammen med sin kæreste, da gerningsmanden trådte ind på klubben. Kæresten overlevede skuddene.
- Leroy Valentin Fernandez, 25 år. Han havde arbejdet som hårstylist, men fornyligt fandt han et arbejde som ejendomsmælger i Orlando.
- Mercedez Marisol Flores, 26 år, studerede litteraturvidenskab på Valencia College, mens hun arbejdede i detailvirksomheden Target ved siden af for at tjene til studierne. Hun var oprindeligt fra Queens, New York, men flyttede som barn til Florida. Hendes drøm var at blive eventmanager i samarbejde med hendes to storebrødre, som begge er dj's. Ifølge hendes familie var hun en fast gæst på natklubben Pulse hver weekend. Mercedez Marisol Flores var denne lørdag sammen med hendes veninde Amanda Alvear, som blev dræbt under massakren.
- Miguel Honorato, 30 år, var far til tre, den yngste på blot to år. Han bestyrede fire restauranter ved siden af sit eget cateringfirma. »Han var min mentor og min støtte, siger hans bror Jose Honorato til CNN.
- Shane Tomlinson, 33 år, var en passioneret sanger og havde netop optrådt som forsanger i det lokale band "The Frequency Band" på en natklub i Orlando, før han gik på Pulse. Shane Tomlinson ønskede at leve af musikken og spillede ofte i bylivet og til brylluper.
- Jonathan Camuy, 25 år, flyttede til Florida for at arbejde på en spansk tv-station, hvor han var en del af produktionen på et talentprogram for unge sangere. Han var desuden aktiv i Foreningen for latinamerikanske journalister i USA.
- Tevin Eugene Crosby, 25 år, var direktør i et marketingfirma. Han havde ugen for tiden massakren besøgt sin familie i North Carolina og rejse derefter til Orlando for at arbejde, fortæller familien til CNN.
- Christopher Leinonen, 32 år, var på natklubben med vennen Brandon Wolf, der undslap skudene. Brandon Wolf skrev til Christopher Leinonens mor, at der var skyderier på Pulse, og at hendes søn var forsvundet. Moren kørte derefter til Orlando kl. fire om natten, men fandt aldrig sin søn. Han blev bekræftet død mandag.
- Angel Candelario-Padro, 28 år, var sygeplejerske og var flyttet til Orlando fra Chicago i januar for at være tættere på familien. Han fandt hurtigt et nyt job og en kæreste i byen. Han festede ikke meget, fortæller hans tante til Univision, men han gjorde en undtagelse lørdag aften, da han med sin kæreste og en flok venner tog på Pulse. Kæresten Leticia Padro er på sygehuset efter at ramt er skud. Minutter før skyderiet lagde Angel Candelario-Padro et foto op på Facebook, som viser ham selv med et bredt smil omgivet af kæresten og to venner. Angel Candelario-Padro havde tjent i den amerikanske hær og i sin frihed fyldte musikken meget. Blandt andet spillede han klarinet i det lokale band Efrain Padro.
- Brenda Lee Marquez McCool, 49 år, var mor til 11 børn. Hun var en stamgæst på Pulse og befandt sig lørdag sammen med sin 21-årige søn, Isaiah Henderson, der selv overlevede angrebet. Brenda Lee Marquez McCool havde tidligere boet i både New York og i Californien, og havde været gift tre gange. Inden hun døde var Brenda Lee Marquez diagnosticeret med to former for kræft, men blev af sin barndomsveninde beskrevet som en »fighter«.
- Akyra Monet Murray, 18 år fra Philadelphia. Akyra Monet Murray var netop dimitteret fra West Catholic Prep, og var i Florida for at besøge sin bror og for at fejre de afsluttede eksaminer. Hun sluttede af med at få det tredjehøjeste karaktersnit i klassen, som betegnede hende som en »leder«. Akyra Monet Murray spillede for skolens kvindelige basketball-hold, og hendes bedrifter på banen indbragte hende et stipendium på et college, hvor hun skulle begynde efter sommeren.
- Antonio Davon Brown, 29 år, var en kaptajn i reservestyrken og dimitterede i 2008 fra Florida A&M University med speciale i strafferet. Antonio Davon Brown var et medlem af Reserve Officers' Training Corps og havde været udstationeret til amerikanske missioner i både Irak og Afghanistan.
- Luis Daniel Wilson-Leon, 37 år. Ligesom mange andre ofre var Luis Daniel Wilson-Leon oprindeligt fra Puerto Rico. Han flyttede til Florida som 25-årig, hvor i 2009 mødte sin kærste, Jean Carlos Mendez Perez, der også blev dræbt på Pulse. Da Luis Daniel Wilson-Leon kom til USA kunne han ikke tale engelsk, men det lærte han ifølge sin kusine på seks måneder. Herefter fik han et job i en parfumeshop, hvor han hurtigt steg i graderne.
- Darryl Roman Burt II, 29 år. Mens Darryl Roman Burt II var i gang med sin kandidat på Devry University, arbejdede han frivilligt i en forening ved navn Jacksonville Jaycees, der var med til at finansiere og støtte lokale projekter og events. Darryl Roman Burt II arbejdede desuden som finansiel rådgiver på Kaiser University.
- Franky Jimmy Dejesus Velazquez, 50 år. Franky Jimmy Dejesus Velazquez var den ældste, der omkom ved angrebet. Han arbejdede som visual merchandiser for modebrandet Forever 21, mens han samtidig var professionel jibaro-danser - en slags latinamerikansk folkemusik.
- Martin Benitez Torres, 33 år
- Xavier Emmanuel Serrano Rosado, 35 år, var en en professionel danser ansat hos Disney Live og far til en søn. »Han er så talentfuld, og hvad der gør mest ondt er, at han er en af de bedste fædre, jeg kender. Han ville tage flere jobs og sige nej til sociale aktiviteter, bare for at kunne tjene en ekstra dollar til sin søn,« skrev Xavier Emmanuel Serrano Rosados ven, Kyle Vest, på Facebook.
- Gilberto Ramon Silva Menendez, 25 år
- Simon Adrian Carrillo Fernandez, 31 år fra Puerto Rico.
- Oscar A. Aracena-Montero, 26 år
- Javier Jorge-Reyes, 40 år
- Joel Rayon Paniagua, 32 år
- Jason Benjamin Josaphat, 19 år
- Juan P. Rivera Velazquez, 37 år
- Luis Daniel Conde, 39 år
- Jerald Arthur Wright, 31 år
- Rodolfo Ayala-Ayala, 33 år
- Paul Terrell Henry, 41 år
- Christopher Joseph Sanfeliz, 24 år
Andre ofre:
- Geraldo A. Ortiz-Jimenez, 25 år
- Donka Deidra Drayton, 32 år
- Alejandro Barrios Martinez, 21 år
- Juan Chevez-Martinez, 25 år
- Yilmary Rodriguez Sulivan, 24 år
- Frank Hernandez Escalante, 27 år
- Jean C. Nives Rodriguez, 27 år