Medie beskylder Google for at skjule negativ omtale af Hillary Clinton

Google afviser anklagerne, mens Donald Trump kalder det en skandale, hvis det er sandt.

Artiklens øverste billede
Det amerikanske medie, SourceFed, anklager Google for at have manipuleret med søgeforslag, så de er til fordel for den demokratiske præsidentkandidat, Hillary Clinton. Google afviser anklagerne.

I en viral video, som er set over 19 mio. gange på Facebook og knap 500.000 gange på YouTube, beskyldes Google for at manipulere med Hillary Clinton-søgninger for derved at sætte den demokratiske præsidentkandidat i et bedre lys.

Videoen viser bl.a., at hvis man indtaster "Hillary Clinton cri" i søgetjenesterne Google, Yahoo og Bing, så foreslår Google at færdiggøre ordet med "crime reform" og "crisis" (kriminalreform og krise), mens de andre søgetjenester foreslår søgninger med ordene "crimes" og "criminal" (forbrydelser og kriminel).

Hvis man omvendt taster "Donald Trump rac" i , så foreslår samtlige tre søgetjenester at færdiggøre søgningen med ordet "racist", viser videoen.

»SourceFed har opdaget, at Google aktivt har ændret søgeforslag til fordel for Hillary Clintons kampagne,« siger Matt Lierbman fra nyhedsmediet SourceFed, der står bag anklagerne.

»Intentionen er klar: Google begraver potentielle søgeord, der kunne skade Hillary Clinton.«

Grunden til, at det netop er ordet "crime", SourceFed vælger at undersøge, er, at der er en efterforskning i gang om, hvorvidt Clinton har brudt loven ved at have sendt fortrolige e-mails til og fra en privat email-server, som ikke var sikret.

Den republikanske modkandidat, Donald Trump, kalder det en skandale, hvis anklagerne holder.

»Hvis det er sandt, så er det skandaløst, at Google ville gøre det. Meget, meget uærligt. Google burde lade det flyde, så folk kan få lov til at se, hvor utroværdig hun er,« siger han til amerikanske BusinessInsider.

Google afviser anklagen om manipulation og henviser til, at søgetjenesten bevidst filtrerer bestemte negative ord ud af de foreslåede søgninger, hvis de står i forlængelse af et navn - heriblandt "crimes".

»Vi lavede denne ændring for et stykke tid siden efter at have fået feedback om, at funktionen alt for ofte foreslog stødende, krænkende eller upassende ord i forbindelse med navne,« skriver Tamar Yehoshua, vicepræsident for product management hos Google, i en pressemeddelelse.

Han understreger, at det gælder lige meget hvilket navn, der bliver søgt på.

Det er ikke kun Google, der er blevet anklaget for at favorisere Clinton. Også Facebook var i maj under beskyldning for systematisk at udvælge flere historier om demokraterne end om republikanerne til at fremgå som de mest populære nyheder.

Anklagerne om Google falder sammen med, at kampen om præsidentsædet i USA er spidset til. Torsdag blev det nemlig afgjort, at det er Hillary Clinton, der er demokraternes præsidentkandidat.

Trump var ikke sen til at kritisere det på Twitter, hvilket førte til en offentlig udveksling af spydige bemærkninger mellem de to kandidater - til stor underholdning for mange af de amerikanske Twitter-brugere.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.