USA-kender: Mange navne i spil til at blive Trumps "running-mate"

Allerede for tre uger siden skrev den tidligere præsidentkandidat Marco Rubio på sin Facebook-profil, at han ikke har tænkt sig at stille op som Trumps vicepræsidentkandidat og søndag gentog Rubio udmeldingen over for CNN.

Rubio, der er senator fra Florida, ville ellers være den åbenlyse vicepræsidentkandidat for Trump, vurderer redaktør på Kongressen.com Anders Agner Pedersen. Den 45-årige republikaner opfylder nemlig alle kriterier for en god vicepræsident:

»Når man vælger en vicepræsidentkandidat, skal man finde én, der 1) kompenserer for nogle af de ting, som man selv mangler, 2) tilhører en anden aldersgruppe end én selv, 3) kan være med til at sikre en af de meget afgørende svingstater, 4) kan hjælpe dig med en eller flere vælgergrupper, som er vigtige.«

I senatoren fra Floridas tilfælde kan man lave et flueben ud fra hvert kriterium, påpeger Anders Agner.

»Modsat Trump er Rubio politisk erfaren og kan fungere som et slags bindeled til det politiske system. Han er lidt yngre, fra en svingstat og latino - det er virkelig nogle områder, hvor det ville være fantastisk for Trump at få ham om bord,« siger han.

Ifølge Rubio selv er årsagen til hans udmelding, at vicepræsidenten bør have synspunkter, der flugter med Trumps dagsorden. Ifølge Anders Agner er den virkelige forklaring snarere, at Rubio har »for meget at miste« ved at stille op sammen med Trump.

»Marco Rubio er en ambitiøs herre, som indtil for nylig gik efter præsidentposten. Han har tydeligvis lavet en analyse, der hedder: "Hvis jeg gerne vil give min præsidentdrøm et skud mere i 2020, så er det ikke ufarligt for mig at stige om bord på Trump-toget". Hvis løbesedlen i år hedder Trump-Rubio, og Trump ender med at tabe til Clinton, vil det være enormt svært for Rubio at stille op i 2020, fordi han ville stå til regnskab for Trumps politik.«

To andre kandidater som ligeledes ville være fantastiske for Trump at have ved sin side - nemlig Nikki Haley og Susana Matinez - er på samme måde som Rubio tøvende, tangerende til afvisende, over for posten som vicekandidat.

»Guvernøren fra South Carolina, Nikki Haley, er en stor republikansk profil, som man i partiet har store forventninger til. Ligesom Rubio er hun i midt 40'erne og barn af immigranter, men hun har været meget tøvende over for at stille op sammen med Trump,« siger han og tilføjer:

»Det ligner ikke noget, der flyver.«

Guvernøren i New Mexico, Susana Martinez, er Anders Agners andet bud på en running-mate. Hun har mexicansk baggrund og vil kunne hjælpe Trump med at overbevise både kvinder og den store gruppe af vælgere med latinobaggrund, som Trump langt fra har fat i.

Problemet er, at Trump og Martinez er blevet uvenner, efter Trump tirsdag kritiserede guvernøren under et vælgermøde i netop New Mexico, hvor han desuden jokede med selv at flytte til staten og overtage hendes job.

»De navne, som under normale omstændigheder ville være de mest oplagte, er derfor ikke de åbenlyse valg den her gang,« forklarer Anders Agner, der i stedet foreslår to andre republikanske politikere: New Jerseys guvernør Chris Christie og tidligere formand for Repræsentanternes Hus Newt Gingrich.

»Christie kan på nogle punkter give Trump noget af det, som han kan bruge i valgkampen - først og fremmest politisk erfaring. Og temperamentsmæssigt flugter han også godt med Trump. Han er også den der lidt fandenivoldske type, der siger tingene ligefrem,« siger Anders Agner.

Christie har som en af de ganske få republikanere støttet Trump fra et tidligt tidspunkt i valgkampen, hvilket har sat spekulationer i gang om, hvorvidt Trump har lovet guvernøren noget. Desuden har Christie ikke »så meget at miste« som Rubio, Haley og Marinez, da hans politiske karriere i højere grad er bag ham end foran ham, forklarer Anders Agner.

I forhold til Newt Gingrich, der er en gammel kending inden for amerikansk politik, kan han være særligt gavnlig i forhold til at "punktere" Hillary Clintons valgkampagne.

Som del af kampagnen italesætter Hillary og Bill Clinton nemlig præmissen om, at det var gode tider i 1990'erne under Clinton-administrationen, hvor arbejdsløsheden var lav, økonomien var god og der herskede fred.

»Gringrichs storhedstid var i 1990'erne, hvor han var formand for Repræsentanternes Hus, og dengang hed den amerikanske præsident Bill Clinton. Det betyder, at Gingrich kan være manden, der hele tiden piller 90'er-fortællingen fra hinanden. Gingrich var med i den operation imod Bill Clinton, som førte til en rigsret imod den daværende præsident,« siger han og tilføjer:

»Så det er en mand, der er vant til at ligge i krig med Clinton.«