Sexfikserede skoleelever kan ende i USA's pædofili-register

»Det er en kompliceret sag, fordi næsten alle involverede er mindreårige,« lyder det fra politiet i Colorado, som undersøger sagen.

Flere folkeskoler i den amerikanske stat Colorado er plaget af sager med elever, som har sendt og videresendt billeder med seksuelt indhold til og af jævnaldrende. Episoderne kan i sidste ende føre til, at skoleeleverne - hvis de bliver dømt - bliver registreret som seksualforbrydere resten af livet for besiddelse af børneporno.

Sagen har ifølge Washington Post på ny sat gang i debatten om, hvorvidt sexfikserede teenagere skal straffes på linje med pædofile, og om lovene i Colorado er hensigtsmæssigt udformet. En lempelse af loven for mindreårige er nemlig strandet blandt politikerne, der ikke kan finde ud af, hvad de skal gøre.

Hele sagen begyndte med, at et antal elever på en skole tog nøgenbilleder af hinanden, som de delte med deres jævnaldrende. En handling der, som loven i Colorado er udformet nu, kan føre til, at eleverne får en dom for besiddelse af børneporno. Med en sådan dom følger, at den dømte skal registreres som sexforbryder, hvilket kan hænge ved ham eller hende hele livet.

På en af skolerne er fem elever i 8. klasse involveret i en sag, hvor nøgenbilleder af mindreårige var blevet delt blandt eleverne. Ifølge lokalavisen Denver Post åbnede det lokale politi i denne uge en officiel undersøgelse.

»Det er en kompliceret sag, fordi næsten alle involverede er mindreårige. Hvis sagen ses som en stige med 10 trin, er vi først trådt op på det første trin nu. Der er et kæmpestort antal mennesker, vi skal til at afhøre,« siger Steve Davis, en talsmand for politiet, til Denver Post.

På siden familywatchdog.us kan man søge på et kort - her f.eks. et kort over Denver i Colorado - og se navn, billede, adresse og dom for dømte seksualforbrydere i hele landet. Det er et sådant register, teenagerne fra Colorado kan risikere at havne i, hvis de bliver dømt.

Sager som disse er ikke nye, og diskussionen om en passende straf for nøgenbilleder og andet seksuelt indhold er foregået længe. I 2014 blev en 17-årig dreng fra Virginia sigtet for besiddelse af og videreformidling af børneporno, fordi han havde modtaget seksuelle billeder fra sin dengang 15-årige kæreste og som gengæld havde sendt hende en video af sin penis.

Det var angiveligt kærestens mor, der havde opdaget videoen fra den 17-årige dreng og viste den til politiet.

Den unge mand slap med en betinget dom, som bl.a. forbød ham at sende sms'er, benytte internettet og have kontakt med sin kæreste i et år.

Også Danmark har for nylig været ramt af en sag, som involverer deling af videoer med seksuelt indhold, da det kom frem, at en video med en 15-årig pige længe havde cirkuleret på flere af landets gymnasier.

Ifølge dansk lov kategoriseres det som børneporno at se eller videresende billeder eller videoer af personer under 18 år. To personer har ifølge Radio24Syv fået bøder for at dele videoen.

I Danmark har man dog ikke et offentligt register, som det kendes fra USA, hvor man bl.a. ved hjælp af siden Family Watch Dog kan tjekke, om der bor sexforbrydere i ens nabolag. Her kan man se både navn, adresse og billede samt slå op, om der er tale om en dom for pædofili, voldtægt eller en tredje slags forbrydelse.

Børn med en seksualiseret væremåde kan være ofre for seksuelle overgreb, men de kan også selv krænke andre børn. Omkring hvert tredje seksuelle overgreb mod børn i Danmark begås af andre børn under 18 år. Læs mere om det her:

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.