Trump vil have en mur, stort militær og tortur-metoder

Donald Trump er kun kommet tættere på at blive Republikanernes præsidentkandidat efter Super Tuesday. Men hans konkrete politik er fortsat ikke helt tydelig.

Han har skiftet holdning adskillige gange, og valgprogrammet fortæller sjældent, hvordan han vil opnå sine visioner.

Jyllands-Posten forsøger ikke desto mindre at give et overblik over Trumps forventede politik, hvis han skulle ende som præsident.

Trumps nok mest omtalte projekt er muren mellem USA og Mexico. Den skal både holde illegale indvandrere ude og forhindre, at flere stoffer kommer ind i USA.

»De medbringer stoffer. De medbringer kriminalitet. De er voldtægtsforbrydere,« sagde han i juli om mexicanerne.

De illegale indvandrere, der er i USA nu, skal udvises. For de personer, der har gjort et godt stykke arbejde og været enestående, åbner han op for muligheden for, at de kan blive. Muslimer vil dog ikke være velkomne i en periode bl.a. som følge af terrorangrebene i Paris og skudangreb af Islamisk Stat-sympatisører i Californien.

Nedkæmpningen af Islamisk Stat (IS) er en af Trumps klare prioriteter. Her er han åben for at samarbejde med Rusland, hvis det hjælper. For Trump ligger et samarbejde med Rusland ikke så fjernt, for Trump ser ikke Putin som en skidt fyr.

»Jeg har altid haft det fint med Putin. Jeg synes, at han er en stærk leder, en magtfuld leder,« sagde han i et interview i december.

Som et led i kampen mod IS vil Trump genindføre forskellige afhøringsteknikker, der nu er forbudt i USA, fordi de ses som tortur. F.eks. skal det være muligt at bruge waterboarding, hvis man afhører en terrormistænkt.

»Og jeg ville acceptere mere end det … Det virker. Og ved I hvad? Hvis det ikke virker, fortjener de det under alle omstændigheder for det, de gør,« sagde han i november.

Det amerikanske militær skal være langt større og stærkere, end det er nu. Ifølge Trump skal det være så stort, at ingen tør lægge sig ud med USA. Det store militær skal dog ikke nødvendigvis være med til at hjælpe Europa, når det kommer til f.eks. Ukraine, fordi Europa ikke gør nok selv. USA skal derfor ikke bruge penge på krige, der ikke direkte involverer amerikanerne, mener Trump.

Det er ikke kun militæret, der skal være godt udrustet. Han vil sikre amerikanernes ret til fortsat at bære et skydevåben. Han vil fjerne de våbenfrie zoner, der er på bl.a. skoler. »Det er skydetræning for psykopater og mentalt syge. De leder efter våbenfri zoner,« sagde han under en politisk debat i oktober.

Han vil heller ikke have, at der skelnes mellem de forskellige typer våben. Det står i modsætning til, at han tidligere har støttet op om forbud mod våben af tung kaliber.

Når det kommer til abort beskriver Trump sig som »pro-life«. Der er dog tilfælde, hvor abort skal kunne tillades, nemlig voldtægt, incest eller hvis moderens liv er i fare. Den nuværende abortgrænse i USA er ved minimum 24. uge, men kan i de enkelte delstater godt være længere. Trump støtter op om et forslag, der skal ændre den til 20 uger. Han står ved, at han tidligere har været »pro-choice«, men at han altså siden har ændret holdning.

Import og eksport er et af Trumps favoritemner. I sin bog "Time to Get Tough" fra 2012, foreslog han en 20 pct. skat på varer, der kommer ind i USA, og 15 pct. på varer, der eksporteres ud af USA. Han vil også skabe flere arbejdspladser i landet ved bl.a. at »tage vores jobs tilbage« fra lande som Kina. Han har ikke fortalt, hvordan det skal ske. Trumps egne produkter produceres dog i Kina.

Obamacare har længe været en torn i øjet på Trump. Den er en »katastrofe« og skal fjernes. I stedet vil han give det amerikanske sygeforsikringsprogram, Medicare, muligheden for at forhandle sig til billigere priser på medicin. På nuværende tidspunkt er det forbudt.

Han har tidligere erklæret støtte til et universelt sundhedssystem, der skal være betalt af staten. Det skal sikre, at alle amerikanere kan få hjælp, selv hvis de ikke er forsikrede. Det skal bl.a. finansieres ved højere selskabsskatter. Samtidig lægger han dog op til, at flertallet skal benytte sig af et privat sundhedssystem.

Indkomstskatterne risikerer også at blive sat op for den rigeste del af befolkningen. Dem, der tjener mest, skal betale 25 pct. i skat, ifølge hans officielle valgprogram. Tidligere har han givet udtryk for at de rigeste skulle betale 35 pct. I den anden ende af spektret skal de fattigste ikke betale en krone i indkomstskat.