Biden slår nu Clinton i meningsmåling mod republikanske topkandidater

Los Angeles

Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, gør sig i disse dage nogle særdeles grundige overvejelser. Overvejelser, der i sidste ende kan give den 72-årige politiske veteran et eftermæle, der for bare få måneder siden syntes umuligt.

Biden er således helt inde i de afgørende overvejelser om, hvorvidt han i 11. time vil stille sig til rådighed for at blive Demokraternes præsidentkandidat ved valget i USA 8. november næste år.

Og skulle Joe Biden nu have brug for et ekstra lod i den vægtskål, der taler for at stille op, så var det lige præcis, hvad universitetet Quinnipiac University gav ham torsdag.

Her offentliggjorde universitetet således en meningsmåling, der viste, at Joe Biden lige nu ser ud til at have en bedre chance for at slå de tre formodede republikanske favoritter ved et præsidentvalg end den hidtidige favorit Hillary Clinton.

Såvel Clinton som Biden ville ifølge meningsmålingen vinde præsidentvalget mod henholdsvis Donald Trump, Jeb Bush og Marco Rubio, men Biden gør det med større margin end Clinton.

Et præsidentvalg mellem Joe Biden og Donald Trump ville eksempelvis, ifølge meningsmålingen, ende med 48 procent af stemmerne til Biden mod 40 til Trump, hvor et valg mellem Clinton og Trump ville blive anderledes tæt og kaste 45 procent af stemmerne af sig til den tidligere udenrigsminister mod 41 procent til ejendomsmilliardæren.

"Hvis han stadig er i tvivl om, hvorvidt han vil stille op, så kan disse målinger måske overbevise ham om at sige: Vi gør det," sagde Tim Malloy, der har været med til at lave undersøgelsen for Quinnipiac University, i forbindelse med offentliggørelsen af tallene.

Undersøgelsen er i det hele taget dårlig læsning for Hillary Clinton. Godt nok fører hun stadig det interne kapløb om at blive Demokraternes præsidentkandidat, hvis man spørger partiets vælgere, men føringen er skrumpet markant hen over sommeren.

På en måned har den tidligere udenrigsminister mistet 10 procentpoint i meningsmålingen og er gået fra at have 55 procent af de demokratiske stemmer i slutningen af juli til mere beskedne 45 procent nu.

Stadig er det den 73-årige senator Bernie Sanders, der indtager andenpladsen i meningsmålingen, men Joe Biden, der altså stadig ikke har meddelt, om han overhovedet stiller op, er blot fire procentpoint efter Sanders med 18 procent af stemmerne.

Forlydenerne om et eventuelt Biden-kandidatur tog for alvor fart i løbet af sidste weekend. Her kom det frem, at vicepræsidenten i al hast lørdag var draget til Washington for at mødes med senatoren Elizabeth Warren.

Hun blev i lang tid anset for at være et seriøst og mere venstreorienteret alternativ til Hillary Clinton og har da også mange støtter på den demokratiske venstrefløj både internt i partiet, men også blandt flere kendte demokrater fra underholdningsindustrien, som med penge og opmærksomhed bestemt ikke er dårlige at have på sit hold.

Elizabeth Warren valgte dog til hendes støtters udtalte skuffelse ikke at stille op, men hun har endnu omvendt heller ikke valgt at kaste sin politiske kærlighed på nogle af de aktuelle kandidater, og set i det lys er Bidens weekendbesøg interessant.

Valget kommer dog også på et tidspunkt, hvor Joe Biden tumler med en dyb, personlig sorg. Det er ikke mange måneder siden, at vicepræsidenten for anden gang i sit liv måtte gennemleve en forældres værste mareridt og begrave sit eget barn, 46-årige Beau Biden, der døde som følge af en kræftsygdom.

"Vi taler derhjemme om, hvorvidt jeg har følelsesmæssig benzin nok til at stille op denne gang," lød det således i et lydklip fra et møde mellem Joe Biden og ledende skikkelser hos Demokraterne onsdag, som tv-stationen CNN fik fat på.

"Skulle jeg beslutte mig for at stille op, så bliver jeg nødt til at være sikker på, at jeg ville kunne give mig selv fuldt ud med hele mit hjerte og hele min sjæl, og lige nu er begge hårdt prøvede," sagde Joe Biden til sine partifæller.

Men der er ingen tvivl om, at vicepræsidenten lige nu oplever en bedre chance end nogensinde for at gå efter verdens vel nok mest eftertragtede politiske hverv. Det ses blandt andet i en anden måling, som Quinnipiac University foretog samtidig med de gængse meningsmålinger.

Målingen spurgte ind til, hvorvidt de amerikanske vælgere havde et positivt eller et negativt syn på kandidaterne. Her var der således en god nyhed for Biden og flere nedslående af slagsen for Hillary Clinton.

48 procent havde således en positiv opfattelse af Joe Biden, hvor 39 procent havde det modsatte. Tallene for Hillary Clinton hed 39-51, hvilket er det dårligste, hun nogensinde er blevet målt til, ifølge universitetet.

De negative rekorder stoppede ikke her for Hillary Clinton. 61 procent mente således, at hun var utroværdig. Blot 34 procent havde en anden opfattelse, hvilket også er det laveste, hun nogensinde er målt til.

Læg dertil, at det mest anvendte ord, da vælgerne blev bedt om at sige det første de tænkte på, når de hørte navnet Hillary Clinton, var "løgner", og så har du en ret ildevarslende måling for den tidligere udenrigsminister.

Clinton anvendelse af sin private e-mail til både privat korrespondance og som arbejdsmail, da hun sad som udenrigsminister, giver hende stadig flere problemer, som tiden går. Tidligere i august udleverede Hillary Clinton en server med alle sine e-mails fra tiden som minister til det amerikanske justitsministerium, efter at det amerikanske forbundspoliti, FBI, var gået ind i sagen for at undersøge, om den noget særlige praksis var i strid med føderal, amerikansk lovgivning.

Joe Biden og Hillary Clinton var også konkurrenter ved de demokratiske primærvalg i 2008. Her trak Biden dog sit kandidatur allerede efter de første valg, mens Hillary Clinton første til sidst måtte se sig slået af den senere og nuværende præsident, Barack Obama.

Også i 1988 forsøgte Biden uden held at blive Demokraternes præsidentkandidat. Skulle han vælge at stille op denne gang har han dog statistikken på sin side.

Ikke siden 1952 har en siddende vicepræsident tabt sit partis primærvalg i et år, hvor den siddende præsident ikke har stillet op.

De demokratiske kandidater får for første gang muligheden for at mødes i en direkte, tv-transmitteret debat 13. oktober i Las Vegas.