USA: Tragisk ironi at ICC vil efterforske Israel

Den Internationale Straffedomstol vil undersøge, om Israel har begået krigsforbrydelser. USA kritiserer tiltag

I skarpe vendinger kritiserer USA, at Den Internationale Straffedomstol (ICC) har besluttet at efterforske, om der er begået krigsforbrydelser af Israels styrker i de palæstinensiske områder.

Det slår det amerikanske udenrigsministeriums talsmand Jeff Rathke fast i en skriftlig udtalelse fredag.

- Vi er meget imod ICC-anklagemyndighedens handling. Det er tragisk ironi, at Israel, som har modstået tusindvis af raketter affyret af terrorister mod landets civile og dets nabolag, nu bliver gransket af ICC, siger Jeff Rathke.

Anklagemyndigheden ved ICC meldte fredag ud, at den vil undersøge potentielle krigsforbrydelser i de palæstinensiske områder.

- I dag har anklageren for Den Internationale Straffedomstol, Fatou Bensouda, indledt en præliminær undersøgelse af situationen i Palæstina, meddelte hendes kontor.

Undersøgelsen skal blandt andet vise, om der blev begået krigsforbrydelser mod palæstinensere under sidste års krig i Gaza.

Den foreløbige undersøgelse kan føre til anklager mod personer i de besatte områder eller i Israel selv, oplyste domstolen.

Israel reagerede som USA vredt på ICC-anklagerens beslutning og kaldte den "skandaløs".

Det eneste formål er at "forsøge at skade Israels ret til at forsvare sig mod terror", sagde udenrigsminister Avigdor Lieberman fredag.

Han mener, at det er anti-israelske overvejelser, der ligger bag, og han anbefalede derfor, at Israel afstår fra at samarbejde med ICC.

Anklageren vil i første omgang finde ud af, om hendes materiale berettiger til en fuld efterforskning af krigsforbrydelser.

Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, bedyrede i sidste måned, at ingen israelsk soldat vil blive stillet for en international krigsforbryderdomstol.

- Israelske soldater vil fremover fortsat forsvare Israel med beslutsomhed og styrke, og ligesom de forsvarer os, vil vi forsvare dem med samme beslutsomhed og samme styrke, sagde han.

Det palæstinensiske selvstyre anmodede tidligere på måneden FN om at blive tilsluttet ICC.

Israel svarede prompte igen ved at tilbageholde skatter til det palæstinensiske selvstyre.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.