Professor om midtvejsvalget: Danske medier har underspillet, hvor skidt det ser ud
Hvis målingerne holder, vil Republikanerne få det stærkeste flertal siden 1940'erne.
På den korte bane kan USA's præsident Barack Obama se frem til to kedelige år på en af verdens vigtigste poster.
Men på den lange bane tyder meget på, at Demokraterne går en trist fremtid i møde.
For hvis man skal tro på meningsmålingerne til det amerikanske midtvejsvalg tirsdag, ser det ikke godt ud for partiet.
"Jeg vil gå så langt som at sige, at jeg synes, at de danske medier har underspillet, hvor skidt det ser ud for Obama. For det ser ud til, at Republikanerne får det stærkeste flertal i Kongressen siden i hvert fald 1940'erne og måske helt tilbage til 1920'erne," siger professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Peter Kurrild-Klitgaard.
Når der tirsdag er der valg til Kongressen i USA er en tredjedel af Senatet og hele Repræsentanternes Hus på valg.
Demokraterne har hidtil haft flertallet i senatet med 55 pladser mod Republikanernes 45, mens Republikanerne sidder på flertallet i Repræsentanternes Hus med 234 pladser mod 201.
Men meningsmålingerne tyder på, at Republikanerne efter tirsdag vil have flertal begge steder.
Og det vil gøre det stort set umuligt for præsidenten at gennemføre sin politik.
"Det ser ganske alvorligt ud for Obama, og det ser også alvorligt ud for Demokraterne på længere sigt, for selv hvis f.eks. Hillary Clinton, som er relativt populær, skulle gå hen og blive valgt som præsident om to år, så er det usandsynligt, at den sejr ville blive så stor, at man ville generobre Repræsentanternes Hus," siger Peter Kurrild-Klitgaard.
Han understreger, at det næsten er en naturlov, at det parti, som den siddende præsident repræsenterer, går tilbage i den sidste del af deres embedsperiode.
"Hvis vælgerne sætter kryds ved en demokrat ved præsidentvalget, sætter de ved samme lejlighed også ofte kryds ved demokrater til Repræsentanternes Hus, guvernørposter osv. Men ved det efterfølgende midtvejsvalg kommer det mere til at handle om lokale emner, og så bliver det også en indikator på, hvordan det er gået. Således er midtvejsvalget vælgernes mulighed for at korrigere kursen, hvis de er utilfredse."
Ifølge Peter Kurrild-Klitgaard mistede f.eks. George W. Bush flertallet i begge kamre i Kongressen i 2006, Bill Clinton havde allerede mistet flertallet ved sit første midtvejsvalg og formåede ikke at genvinde det i 1998 trods en fremgang, og da George Bush i 1990 havde midtvejsvalg gik Republikanerne også tilbage.
"Men det ser ud til at gå værre for Obama, end det gik for de andre. Det betyder, at det bliver svært for ham i de kommende to år, og vi vil nok se, at han får vanskeligt ved at få noget som helst igennem. Så vil vil givetvis se, at han vil koncentrere sig mere om udenrigspolitikken, fordi det ikke er så partipolitisk funderet, og fordi præsidenten her har lidt større frihedsgrad."
At Republikanerne ser ud til at sejre ved midtvejsvalget, skal dog nærmere ses som et fravalg frem for et tilvalg.
"Hvis man dykker ned i tallene er begge partier ret upopulære. Omkring 40 pct. af vælgerne ville gerne have noget andet end et af de to partier. Både Republikanerne og Demokraterne har noget nær historisk lav sympati hos vælgerne, og det gør, at valgene har været meget uforudsigelige i de senere år, fordi vælgerne svinger lidt frem og tilbage."