Hård magtkamp om indianernes kasinomillioner

Indianerreservater drukner i penge, men medlemmer smides ud af stammerne med mafiametoder.

Artiklens øverste billede
Mia Prickett, som her holder sit medlemskort til Confederated Tribe of Grande Ronde – sammen med et udmeldelsesbrev - er ikke længere officielt indianer ifølge stammens ledelse, som har smidt hende og flere andre familiemedlemmer ud.

Los Angeles

Hvert år deler indianerreservater i USA kasinogevinster ud til efterkommere fra de forskellige stammer, der i sin tid blev fordrevet af nytilflyttere.

Der findes i dag 566 anerkendte stammer, og mange af dem har fået en særlig ret til jord, selvstyre og særlige privilegier som uddannelsesstøtte og bolighjælp.

Millionforretning

Siden 1980’erne har mange reservater tilmed fået lov til at etablere kasinoer, fordi de ikke er underlagt amerikansk lovgivning.

Der omsættes for millioner af dollars hvert år – penge der ofte øremærkes godgørende formål til gavn for stammernes medlemmer - men stammernes rolle som ejere af vældige spillekasinoer er begyndt at blive problematisk, mener flere kritikere.

I flere amerikanske medier omtales opslidende magtkampe om pengene i reservaterne, og der er angiveligt sket en eksplosiv stigning i antallet af eksklusioner, hvor indianere og potentielle pengemodtagere simpelthen smides ud af stammerne med en begrundelse om, at de ikke er ”indianske nok”.

Kritikere mener, at de mange eksklusioner iværksættes, så færre større indianske familier kan skumme fløden fra de stigende kasinogevinster. De taler ligefrem om en decideret ”udsmidningsepidemi” i kampen om pengene.

Overskuddet deles

Ud af de 240 stammer, der styrer over 420 spillekasinoer i 28 stater, deler godt halvdelen af stammerne overskuddet direkte ud til medlemmerne.

Mia Prickett (i midten) kigger i families fotoalbum og scrapbog sammen med ældre familiemedlemmer, som heller ikke længere lever op til medlemskravene.

Hvert år i juni får alle cherokee-indianere i North Carolina over 18 år eksempelvis en check på typisk over 50.000 kr. fra overskuddet fra kasinoer og andre turistaktiviteter. Og når en cherokee består studentereksamen, er belønningen et engangsbeløb på ca. 500.000 kroner. Hvis medlemstallet falder, stiger det enkelte medlems udbetalingsbeløb.

I staten Washington og Oregon lever efterkommere af de oprindelige indianere blandt andet i reservaterne Yakima, Spokane og Quinault.

Et af ofrene her er Mia Prickett, hvis historie ligeledes omtales af lokale medier samt af AP.

Hendes nærmeste forfædre var som medlemmer af de såkaldte Caskade-indianere med til at grundlægge Confederated Tribes of the Grand Ronde, som kontrollerer reservat-aktiviteterne i Oregon.

Kulturelt hjemløs

Men forleden smed Grand Ronde Prickett og 79 nært beslægtede familiemedlemmer ud af fordelingsordningen, fordi de ikke længere lever op til ledelsens retningslinjer.

Med beslutningen er der udsigt til at næsten 1.000 andre Caskade-indianere kan blive udelukket fra det fine selskab.

”I hele mit liv har jeg altid vidst, at jeg var indianer. Jeg har altid kendt til min families historie, som jeg er meget stolt af,” siger hun til AP og henviser til, at hendes stammes tidligere leder Tumulth uretfærdigt blev anklaget for at have deltaget i et oprørsforsøg mod den amerikanske hær.

Han blev af samme grund dømt til døden og henrettet.

”Det er som at komme hjem og finde ud af, at nøglerne er taget fra dig. Man er kulturelt hjemløs,” siger hun om eksklusionen, som ifølge Prickett er ubegrundet.

Identitetsdebat

Kritikere mener, at det voksende antal eksklusioner er et udtryk for grådighed, men flere reservatledelser siger, at der blot er tale om et forsøg på at beskytte stammerne mod opløsning.

Dels har man oplevet stigende medlemstal i takt med, at flere kasinoer er skudt op, og dels har man oplevet eksempler på familier, der har været medlem af to stammer på samme tid.

Eksperter peger på, at debatten om, hvem der kan kalde sig indianer, er blusset op, fordi stammerne er under pres – ikke økonomisk, men kulturelt.

Mia Prickett og flere familiemedlemmer samlet. De er efterkommere af e Cascade-indianerne, der levdede langs Columbia River.

Der gøres fortsat et stort arbejde for at bevare indiansk sprog og kultur, men de seneste år er flere og flere blevet en del af blandede ægteskaber, mens samhørighedsfølelsen og andre kulturelle bånd belastes.

De indianske befolkninger i Nordamerika skønnes at have talt over 7 mio. omkring år 1500. Efter mødet med europæerne dalede tallet helt ned til 250.000 indfødte i USA og 100.000 i Canada. I dag betragter ca. 2,4 mio. sig om indianere i Nordamerika, og flertallet lever i dag i storbyerne.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen