#35: Drabet, der satte verden i stå

Hvem dræbte Kennedy? Og hvorfor skulle han dø?

Knap 50 år efter drabet på den 35. amerikanske præsident har amerikanerne stadig svært ved at forlige sig med det officielle svar.

Kun ét står sikkert: En præsident blev skudt og dræbt. Og en nation blev kollektivt sat på pause i timer, dage, uger.

Drabet forandrede amerikansk politik, amerikansk selvforståelse og de mystiske skud den fredag i Dallas, Texas er stadig et åbent sår for mange voksne amerikanere.

Blev erstatning for sin bror

Det var slet ikke meningen, at John F. Kennedy skulle have været præsident. I familien lå det til højrebenet, at den førstefødte søn, Joseph P. Kennedy, Jr., skulle være præsident.

Men han mistede livet under Anden Verdenskrig og i stedet satte Kennedy-familiens klanleder ’Joe’ sin lid til den næstældste søn med det skrantende helbred, men med en vilje og et mod i den høje ende.

’Joe’ havde skaffet sig en formue ved dristige investeringer, og han satte nu alt ind på den højest mulige post for sin søn: Bopæl i Det Hvide Hus.

Har intet at tabe

Den unge og charmerende John F. Kennedy blev for alvor kendt i USA, da hans torpedobåd PT-109 blev påsejlet med høj fart af en japansk destroyer. Kennedy samlede de overlevende og gav dem valget mellem at overgive sig eller forsøge at flygte.

»Der er intet i manualen om en situation som denne. Mange af jer har familier og flere af jer har børn. Hvad vil I gøre? Jeg selv har intet at tabe,« lød hans spørgsmål til mændene.

Overgivelse var ikke en mulighed, lød svaret.

Kennedy reddede flere af de sårede i land og fik - via en besked på en kokosnød og flere barske svømmeture - skaffet hjælp. Han modtog senere medetaljer for sin »ekstremt heroiske« gerning.

Jackie og Ted

Tilbage på landjord i USA blev Kennedy valgt til først Repræsentanternes Hus og i 1952 til Senatet for delstaten Massachusetts. Året efter blev han gift med den skønne Jacqueline Kennedy.

Selvom historierne om Kennedys affære og utroskab også i samtiden var talrige forblev de to - ’Jack’ og ’Jackie’ - symbolet på det progressive, det dannede og det smukke Amerika.

Et andet makkerskab skulle vise sig af være af stor betydning for Kennedy. Samme år som bryllupet med Jackie mødte han den finurlige taleskriver Ted Sørensen - med danske aner - der kom til at sætte ord på Kennedys visioner og drømme i de efterfølgende ti år.

Officielt skrev Kennedy bogen »Profiles in Courage,« om otte modige senatorer, men reelt var det Sørensens pen, der gjorde det meste af arbejdet. Bogen vandt en Pulitzer-pris i 1955.

Nixon var ubarberet

Kennedy vandt præsidentvalget i 1960 med den hidtil smalleste margin i noget amerikansk præsidentvalg.

Han havde slået Nixon - blandt andet på grund af en intens debat, der som den første præsidentdebat blev sendt direkte på amerikansk tv.

Selvom Kennedy i den samtidige radiotransmission af debatten virkede som den svageste af de to kandidater, så optrådte Nixon træt, han var svedig og ubarberet og det påvirkede tv-seerne til Kennedys favør.

Fordi det er svært

Som præsident taklede Kennedy nogle af de hårdeste døgn i amerikansk udenrigspolitik under den såkaldte cubanske missilkrise, og han satte ambitiøse mål om at sende en mand til månen.

»Vi vælger at rejse til Månen i dette årti - og andre udfordringer - ikke fordi, at det er nemt, men fordi det er svært,« forklarede Kennedy i en af sine berømte taler.

I 1963 besøgte han Berlin og talte foran fyldte gader og anslået én million mennesker mod Berlinmuren. Herfra stammer det berømte citat »Ich bin ein berliner,« der bedst forstås ved de to gange, som Kennedy brugte det i talen:

»For to tusind år siden var det stolteste, et menneske kunne sige: Jeg er borger i Rom. I dag, i frihedens verden, er de stolteste ord: Jeg er berliner«.

Og senere sagde han: »Alle frie mennesker, hvor end de lever, er borgere i Berlin, og som fri mand føler jeg stolthed ved ordene: Jeg er berliner«.

Noget modstræbende kastede Kennedy sig også ind i kampen for lighed for det sorte mindretal i USA.

Dræbt i Dallas

Lige så elsket som Kennedy var i Europa, lige så mange fjender måtte han kæmpe med på hjemmebanen i USA.

I november 1963 rejste Kennedy til Texas med sin hustru for at mødes med lokale politikere. Da kortegen med Kennedy drejede ind på Elm Street i det centrale Dallas klokken cirka 12:30 genlød gaden pludselig af skud og flere folk kastede sig til jorden.

Kennedy var ramt af skud, og blev kort derefter erklæret død.

Oswald: Jeg var syndebuk

Ifølge de officielle forklaringer var drabsmanden den 24-årige Lee Harvey Oswald, en tidligere marinesoldat, der i en periode på knap tre år var afhoppet til Sovjet, men siden var vendt tilbage til USA.

Oswald erklærede sig som blot en tilfældig »syndebuk« og afviste, at han havde skudt både præsidenten og en betjent ved navn J. D. Tippit samme dag.

Oswald fik dog aldrig en retssag, da han selv blev skudt og dræbt blot to døgn efter præsidenten af en lokal natklubsejer ved navn Jack Ruby - angiveligt fordi Ruby ville spare Kennedys hustru for en lang og pinefuld retssag. Ruby selv døde i 1967 af kræft uden at tilføje mange detaljer til sin forklaring.

Tvivl hos amerikanerne

Talrige undersøgelser har siden forsøgt at kortlægge det præcise forløb af drabet på Kennedy, men uden at give amerikanerne ro.

Flere meningsmålinger har siden vist, at mellem 66 og 80 procent af amerikanerne fortsat tror, at mordet på Kennedy var et komplot og alt fra mafiaen, russerne og gådefulde generaler i det amerikanske militær er populære gæt på de virkelige bagmænd.

Mange af de afgørende dokumenter omkring drabet er fortsat hemmeligstemplede.

Robert Kennedy - JFK’s yngre bror - blev også dræbt af skud fra en tilsyneladende enkeltstående og tilfældig tosse.

Det skete i 1968, da også han var i færd med opfylde sin fars drøm: At indtage Det Hvide Hus.