#36: Præsident ved et tragisk tilfælde

Alle, der oplevede det dengang - og dem, der siden har set billedet - har svært ved at ryste det af sig.

Dyb sorg blandet med frygt og vantro står mejslet i hans ansigt, da han lægger hånden på en katolsk messebog, løfter højre hånd og overfor forbundsdommer Sarah T. Hughes sværger at han vil overholde USAs forfatning.

Han er dermed USAs 36. præsident.

Lyndon Baines Johnson.

Scenariet udspilles ombord på præsidentflyet Air Force One på Love Field Airport i Dallas i Texas.

Ved siden af ham står en forstenet Jacqueline Kennedy i sin lyserøde spadsererdragt, der stadig er blodplettet.

I flyets lastrum ligger liget af hans forgænger i embedet: John F. Kennedy, der nogle timer forinden var blevet myrdet af en snigskytte på Dealey Plaza i Dallas.

SE VIDEO - De dramatiske timer i Dallas

Kontrasten mellem den populære unge moderne Kennedy-familie og den konservative og traditionelle Johnson-familie, der nu rykkede ind i Det Hvide Hus, var enorm.

At John F. Kennedy i 1960 valgte Johnson som sin vicepræsidentkandidat, var af taktiske grunde: Kennedy ønskede at slå bro mellem de konservative demokrater og de mere liberale, som han selv tilhørte.

Kennedy respekterede Johnson, men noget specielt varmt forhold var der ikke mellem dem. Og slet ikke mellem Johnson og Robert F. Kennedy, der fortsætte som justitisminister i månederne efter sin brors brutale død, men trak sig fra posten i 1964.

Johnson stillede op som demokraternes præsidentkandidat i 1964 og vandt en knusende sejr over republikanernes ultrakonservative Barry Goldwater.

Texaner

Lyndon Baines Johnsen var texaner med hud og hår.

Født og opvokset i Stonewall i Texas, og han gik - efter at have fået en uddannelse som lærer - hurtigt ind i politik og blev medlem af Repræsentanternes Hus i 1937.

Tidligt ind i politik

Siden blev han valgt ind i senatet, hvor han frem til 1960 havde en lang række indflydelsesrige poster.

I de år havde havde han ry for at være en slider med masser af politisk tæft, men hans meget direkte facon skræmte mange - og bragte ham mange modstandere.

Kennedy-klanen

Her er hans forhold til Kennedy-klanen igen interessant, for faktisk søgte han i årevis at begrænse Kennedy-familiens indflydelse og støttede konsekvent de kræfter blandt demokraterne, der var modstanderen af Kennedy.

Og det anstrengte forhold var gensidigt. Lige inden Robert F. Kennedy i 1964 trak sig som justistsminister udtalte han i et interview blandt andet, a han opfattede Lyndon Johnsen - ofte kaldet LBJ - som ondskabsfuld og bitter - ja, som et dyr.

"Jeg mener, at hans reaktioner på mange ting er korrekt, men jeg mener, at han har denne anden side og det vanskeliggør relationer til andre mennesker medmindre du har lyst til at kysse ham i røven hele tiden", udtalte Robert F. Kennedy bramfrit.

I sin periode som vicepræsident for John F. Kennedy følte han sig både tilsidesat og overset, men da han først selv rykkede ind i Det Hvide Hus trådte han i karakter.

Indenrigspolitiken

Det blev hurtigt klart, at hans force var det indenrigspolitiske.

Overskriften på hans indenrigspolitiske program var "Great Society".

I hans periode blev der blandt andet vedtaget vidtgående love, der sikrede de sortes rettigheder, han banede vejen for større ytringsfrihed i medierne og han sikrede at USAs sundhedssystem på mange måder blev forbedret.

Miljøbeskyttelse lå ham også på sinde og som uddannet lærer havde han naturligt nok fokus på uddannelsessystemet.

Generelt så Johnson en kæmpe opgave i at bekæmpe fattigdommen i USA, og det lykkedes ham, at få adskillige vidtgående love vedtaget, der gjorde det lettere at være amerikaner.

Vietnam-krigen fældede ham

Udenrigspolitisk var han ikke specielt heldig og det var krigen i Vietnam, der endte med at sætte en stopper for hans politiske karriere.

Da han tiltrådte i november 1963 var der udstationeret 16.000 amerikanske militære observatører og soldater i Vietnam. I 1968 befandt der sig omkrng 550.000 amerikanske soldater i landet.

Modstanden mod USAs engagement i Sydøstasien voksede eksplosivt op gennem 1960'erne. Den ene store demonstration efter den anden - ofte ledsaget af voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi - blev gennemført både i USA og i resten af verden.

Kernen var, at flere og flere erkendte, at de havde voldsomt svært ved at se meningen med krigen - den førte ingen steder hen.

Sikker på korsfæstelse

Johnson kom under voldsomt pres fra amerikaneren på gaden, fra politisk side (også fra stærke kræfter i sit eget parti) og det internationale pres voksede.

Og det vidste han selv. Udtalte siden om Vietnam-krigen:

"Jeg vidste på forhånd, at jeg ville blive korsfæstet uanset, hvad jeg gjorde. Hvis jeg forlod den kvinde jeg virkelig elskede - The Great Society - for at involvere mig i den skøge af en krig på den anden side af verden, så kunne jeg miste alt herhjemme. Alle mine programmer", udtalte Johnson og fortsatte:

"Men hvis jeg droppede den krig og lod kommunisterne overtage Sydvietnam, så ville jeg blive stemplet som en kujon og mit land som svagt. Det ville være umuligt op opnå noget somhelst for nogen somhelst noget sted i hele verden."

Opgav sit kandidatur

Da han i 1968 mere eller mindre helhjertet, at blive genvalgt som demokraternes præsidentkandidat, men han havde mistet opbakningen i egne rækker.

Da han kun meget knebent vandt primærvalget i New Hampshire valgte han at trække sig som kandidat.

Inden da havde han ikke gennemført et eneste valgmøde, og mange mente, at han var mere bekymret for sit skrantende helbred end om fire år mere i Det Hvide Hus.

SE VIDEO: Lyndon Johnson opgiver

Dette også under indtryk af at hans værste modstander og modstander af krigen i Vietnam, Robert F. Kennedy meddelte, at han stillede op.

Hvis han ikke var blevet myrdet var han givet endt som demokraternes kandidat, men dette blev i steder Hubert Humphrey, der siden led et knusende nederlag til Richard M. Nixon.

Intet efterspil

Som ex.præsident markerede Johnson sig ikke specielt stærkt og han døde på sin ranch i Stonewall i Texas den 22. januar i en alder af 63 år - dagen før, at der blev underskrevet våbentilstand i Vietnam.