#31: Præsident: Den første mio. skal være i hus før 40
Herbert Hoover nåede at udråbe sejr over fattigdommen. Så krakkede USA.
Timingen var mildest talt uheldig.
Da Herbert C. Hoover (1874-1964) i 1928 blev Republikanernes præsidentkandidat så alt tilsyneladende lyst ud, og den håbefulde kandidat sagde derfor:
"Vi i Amerika er tættere på den endelige triumf over fattigdom end nogensinde før i historien noget land."
Fra vækst til depression
Hoover vandt valget og fik som den første præsident en telefon installeret i Det Ovale Værelse.
Men få måneder senere, i oktober 1929, krakkede aktiemarkedet, og Depressionen ramte USA, hvorfra den spredte sig til resten af verden.
Og så var der kun tilbage at redde stumperne.
Herbert C. Hoover var 55 år, da han indtog USA's mest magtfulde post.
Forældreløs som 10-årig
Forinden havde han tjent millioner som mineingeniør, ikke mindst i Kina, hvor han boede i to år med hustruen Lou Henry, som han havde mødt på Stanford.
De fik to sønner sammen.
Hoover blev født i West Branch, Iowa, i 1974, men mistede sin far som seksårig og sin mor som niårig, hvorefter han voksede op hos slægtninge.
Én mio. dollars før 40
Men den fremtidige præsident havde ikke desto mindre sit på det tørre, da han udtalte:
"Hvis en mand ikke har tjent én mio. dollars, når han fylder 40, er han ikke meget værd."
Han delte dog også gerne ud.
Mad til millioner
Under Første Verdenskrig stod han i spidsen for en organisation, som forsynede de millioner af civile, som var fanget bag frontlinjerne i Belgien, med mad.
Og senere sørgede han for, at millioner af sultende i Europa fik en smule at spise. Selv det hungersnødsramte Sovjetunionen fik i 1921 glæde af madforsyningerne.
For, som Hoover sagde: "20 mio. mennesker sulter. Uanset deres politiske overbevisning skal de få mad."
Frivillige skulle sørge for de fattige
De gode gerninger gav ham tilnavnet den store humanist, men da Depressionen ramte USA, lød det pludselig fra kritikere, at han var hjerteløs og grusom.
For præsidenten understregede, at selv om mennesker ikke skulle sulte og fryse, så var det først og fremmest en frivillig og lokal opgave at sørge for, at det ikke skete.
Men amerikanerne var ikke overbevist, og efter kun én periode som præsident tabte han stort til Demokraternes Franklin D. Roosevelt i 1932.
Han døde i New York som 90-årig.