45 års fængsel for at skyde sovende søster

En 15-årig amerikaner skal bruge rigtig lang tid bag tremmer.

Artiklens øverste billede
Den 15-årige Colton Harvey skød og myrdede sin søster i januar.

Colton Harvey, en 15-årig dreng fra staten Arkansas i USA, skød og myrdede i januar sin 16-årige søster, mens hun sov.

Onsdag tilstod han at have begået drabet, og blev dømt til 45 års fængsel.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Skød søsteren tre gange

Colton Harvey tog sin fars riffel, mens hans forældre var ude at handle, og gik ind på søsterens værelse, hvor han rettede riflen mod hendes pande og skød.

Hun vågnede straks med et skrig, hvorefter han skød hende i hovedet to gange mere.

"Jeg ved ikke, hvorfor jeg gjorde det. Det skete bare," sagde Colton Harvey få timer efter drabet til statens politiefterforsker, Corey Mendenhall, ifølge AP.

"Jeg burde få gjort mod mig, som jeg gjorde mod hende," sagde han.

Colton Harvey fik 30 år for drabet og 15 år, fordi han brugte en riffel.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Del artiklen