Det Hvide Hus-skytte anholdt
Myndighederne har anholdt en mand, som ødelagde vindue i Det Hvide Hus med skydevåben.
Amerikanske myndigheder har anholdt en mand, som sættes i forbindelse med en skudepisode fredag, da der blev skudt med en riffel mod det Det Hvide Hus.
Det oplyser Secret Service, hvis primære opgave at beskytte præsidenten og hans familie, ifølge nyhedsbureauet AP.
Der er tale om en Oscar Ramiro Ortega-Hernandez, som onsdag blev arresteret på et hotel tæt på Indiana I Pennsylvania.
Riffel efterladt
Den amerikanske præsidents officielle bolig på Pennsylvania Avenue i Washington D.C. blev fredag ramt af kraftig riffelammunition. To skud blev affyret, og et af skuddene ødelagde tilsyneladende det ballistiske beskyttelsesglas i et vindue i bygningen.
Under en eftersøgning i området omkring præsidentboligen fandt man kort efter ekstra ammunition, en riffel og et efterladt køretøj.
Den 21-årige Oscar Ramiro Ortega-Hernandez har været efterlyst af sin familie siden den 31. oktober, hvor han forsvandt. Der var i forvejen udstedt en arrestordre mod ham i tre delstater for andre forbrydelser, men han har tilsyneladende ingen forbindelser til nogen terrorgruppe, lyder meldingen.