Sådan gik det fangevogteren fra Abu Ghraib

Det er snart fem år siden, at Lynndie Englands ansigt for første gang gik verden rundt på tv og i aviser.

Nu har den britiske avis, The Guardian talt med hende.

Billeder fra det irakiske fængsel Abu Ghraib, hvor den da 21-årige menige soldat, Lynndie England storsmilende poserer med opadvendt tommelfinger bag en pyramide af nøgne fanger. Selv samme kvinde ses også med en smøg i munden, mens hun peger på en nøgen fange, som tvinges til at onanere.

Tilbage til hjembyen

I dag bor Lynndie England i den amerikanske by, Fort Ashby, hvor hun har boet, siden hun var barn. Da hun for snart to år siden kom tilbage til byen efter at have udstået halvdelen af sin tre år lange fængselsdom, lod hun sit mørke hår gro langt i håb om, at det ville beskytte hende mod den største opmærksomhed. Det hjalp ikke, og håret blev igen klippet kort.

Ingen sladrer

Der var i alt syv amerikanske soldater, som blev dømt for den ydmygelse og udnyttelse af irakiske fanger, som fandt sted i Abu Ghraib, men Lynndie England udtrykker over for den britiske avis, The Guardian, at der var flere involveret.

"I krig sladrer du ikke om dine kammerater. Der var kun syv af os, som blev dømt, men tro mig, der var mange flere bag billederne - men vi sladrede ikke om nogen."

Forgæves jobsøgning

Den nu 26-årige Lynndie England bruger i dag det meste af sin dag på at søge efter et job, passe sin fireårige søn og undgå at løbe ind i gamle klassekammerater. Efter hun blev løsladt, flyttede hun ind hos sine forældre, og bor nu sammen med dem og sin søn i samme skurvognsbolig, som hun selv voksede op i. Søsteren og hendes familie bor i skurvognsbolig overfor.

Lynndie England har endnu ikke fundet et job, da de fleste fast-food-restauranter i området ikke ansætter personer med fængselsdomme. Hun kan heller ikke få lov til at dyrke sin interesse for jagt, da personer med en plettet straffeattest ikke må eje et våben.

Hendes nattesøvn spoleres af mareridt, og hun er nødt til at være på antidepressiv medicin - højest sandsynligt resten af sit liv.

"De var fjenden"

Lynndie England brugte en del af sin tid i fængsel på at tænke over, hvad hun havde lært af tiden i Abu Ghraib og hele sagen efter, og er kommet frem til, at hun den gang var alt for naiv og godtroende.

"Det, der sker i krig, sker. I vores tilfælde blev det bare fotograferet og gjort offentligt. Der er mange, som siger, at vi burde have holdt kæft og slået dem ihjel, så ville vi være sluppet for al balladen. Sådan kan man godt se det, men....Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive det. De var fjenden. Jeg vil ikke sige, at de fortjente det, men de.....Det er mit problem. Jeg kan ikke beskrive det med ord."