Mistænkt for miltbrand-breve begik selvmord

Tilsyneladende er sagen fra 2001 om dødelige miltbrand-breve opklaret.

Artiklens øverste billede
Arkivbillede: Ron Thomas

Det var sandsynligvis udsigten til at blive dødsdømt for at have sendt breve med miltbrandpulver, der fik en videnskabsmand fra den amerikanske hær til at begå selvmord tidligere på ugen.

Det siger embedsmænd, som har kendskab til den makabre affære. De dødbringende breve trak store overskrifter i aviser verden rundt i 2001 kort efter terrorangrebet på USA den 11. september. Fem amerikanske borgere, der kom i berøring med det ekstremt giftige stof, mistede livet.

Også i Danmark var der opstandelse over de frygtede breve, og sundhedsmyndighederne blev sat i alarmtilstand.

Nu viser det sig angiveligt, at det var den 62-årige Bruce Ivins, som sendte brevene. Han arbejdede som mikrobiolog for den amerikanske hær, og ifølge nyhedsbureauet AP's oplysninger var han utilfreds med, at han ikke kunne afprøve miltbrandbakterien under realistiske forhold - altså på mennesker.

Ivins advokat insisterer på, at hans afdøde klient er uskyldig.

/ritzau/AP

Andre læser

Mest læste

Del artiklen