World Trade Centers budget løber løbsk

New York

Bag det kilometerlange gitter omkring det gabende hul på sydspidsen af Manhattan er der syv år efter det blodige terrorangreb mod World Trade Center tydelige tegn på aktivitet.

Lastbiler slæber metal og cement op og ned ad de lange ramper. Arbejdere med farvestrålende hjelme har taget fat på konstruktionen af fundamenterne til det 1776 fod (541 m) høje Freedom Tower og andre højhuse.

Bortset fra enkelte kraner og indgangen til undergrundsbanen er konstruktionen dog endnu ikke nået op i gadehøjde. Den hektiske aktivitet kan heller ikke skjule, at projektet på Ground Zero er forsinket, og at det bliver langt mere kostbart end forudset.

Genopbygningen af det store centrum, som styrtede i grus efter terrorangrebet den 11. september 2001, skulle have været en demonstration af amerikansk beslutsomhed, modstandsevne og dynamik.

Projektet, der har omfattende politiske og økonomiske perspektiver og samtidig skal stå som et minde over de 2.700 ofre for Al Qaidas aktion, truer nu i stedet med at blive et symbol på bureaukratiske magtkampe, tvivlsomme forretningsmetoder og manglende kompetence.

År efter tidsplanen
Freedom Tower, hvis design er blevet ændret, så det kun har overfladiske lighedspunkter med arkitekten Daniel Libeskinds ellers højt berømmede plan, bliver ikke som lovet klar på 10-års-dagen for terrorangrebet.

Det samme gælder mindesmærket for ofrene, der skal skabes på den hellige jord, hvor de to 110 etager høje kontortårne knejsede. Et nyt teater er flere år efter tidsplanen, mens andre kontortårne næppe som lovet bliver klar til indflytning i 2012.

Havnevæsnet, der ejer området, har netop i en redegørelse måttet indrømme, at tidligere overslag over tid og penge ikke længere er realistiske. Det tilføjes hastigt, at projektet bevæger sig i den rigtige retning.

»Der er gjort fremskridt. Ground Zero er gået fra fastlåsning til en hektisk byggeplads, men genopbygningen er ikke, hvor den skulle være, og hvor vi havde lovet, at den ville være,« indrømmer staten New Yorks guvernør, David Paterson.

Ny tidsplan til september
Havnevæsnet, der kontrolleres af guvernøren og hans kollega i New Jersey, forklarer, at det hele er så kompliceret, så man først med udgangen af september kan skitsere en ny tidsplan og måske også et nyt budget.

Indtil nu har det været antaget, at genopbygningen ville komme til at koste 15 mia. dollars. Det tal bliver antageligt forøget med op til 3 mia. dollars.

Overskridelser og forsinkelser forklares med, at de første tidsplaner var alt for ambitiøse og urealistiske. Politikerne får en del af ansvaret, men det tilføjes, at genopbygningen er langt mere kompliceret, end nogen havde drømt om.

Der er tale om 26 projekter, der nok er selvstændige, men samtidig griber ind i hinanden. Som et eksempel på den gensidige afhængighed nævnes konstruktionen af mindesmærket, der skal omfatte en gårdhave og et museum.

Mindesmærket kommer til at stå oven på et nyt trafikcenter, der skal lede passagererne til flere undergrundsstationer. Denne del får også et gigantisk indkøbscenter, men centret har endnu ikke fået det endelige design.

Venter på nedrivning
Ved indkørslen til det nye World Trade Center skal alle køretøjer kontrolleres. Dette anlæg kan imidlertid først bygges, når et højhus syd for centret, som tilhører Deutsche Bank, er revet ned.

Højhuset har stået tomt siden september 2001, men nedrivningen er mindst et år forsinket. En del af forsinkelsen forklares med en strid om retten til området. En lille græsk ortodoks kirke, som blev knust 11. september, har stillet krav om det.

Guvernør Patterson og borgmester Michael Bloomberg forsikrer, at det ikke er et spørgsmål om, men blot om hvornår World Trade Center bliver genopbygget. Ud over mindesmærket skal det omfatte fem kontortårne med Freedom Tower som det højeste, jernbanestationer, teater, restauranter og forretninger.

I første omgang blev genopbygningen styret af en ny organisation, men sidste år overtog Havnevæsnet, der ejer grunden mellem Vesey, Church, Liberty og West Street, ledelsen. Det har dog ikke ført til nogen forenkling af beslutningsprocessen for et uhyret kompliceret projekt.

Kontorer og forretninger
Tre kontortårne, der efter planen skal stå klar i slutningen af 2012, får mere end 500.000 kvadratmeter til kontorer. Der bliver næsten 50.000 kvadratmeter til forretninger og restauranter.

Der er uddelt kontrakter til 100 entreprenører, og det hele overvåges af 19 offentlige tilsyn. Hertil føjes pårørende til de dræbte, som i en række tilfælde har demonstreret deres magt til at få det sidste og afgørende ord.

New Yorks populære borgmester, Michael Bloomberg, der skal træde tilbage om godt et år, forsøger at skubbe forsinkelser og overskridelser i anden række.

»Ved et så kompliceret projekt er det uhyre vanskeligt at forudsige nogen realistisk tidsplan og pris. Vi vil have det nye World Trade Center udformet, så man om 50 år ser tilbage og siger, at de gjorde det godt.«